Langå

Nyt Idrætcenter en realitet for Langå IK

Randers-aktiketfirmaet Signatur, der har tegnet det nye idrætshus skriver i deres prospekt blandt andet: Klublokalerne placeres centreret i en akse, fra indgang via Skovlystvej, gennem klublokalerne og som midte af kampbane, der flyttes fra sin nuværende placering. Omklædningsfaciliteterne placeres i 2 afdelinger, senior og ungdom, på hver side af klublokalerne.

Efter en endelig byrådsbevilling mandag aften, står det nu klart at Langå IK kan gå igang med etablering af det nye Langå Idrætscenter. En ihærdig indsats fra mange frivillige i Langå IK har efter mange år nu båret frugt.

Projektsummen er på cirka 4,8 millioner kroner og kommunen stiller med de cirka 4 millioner, mens klubben selv har rejst 800.000 kroner. Derudover, og som ikke er med i projektsummen, laver klubben eget arbejde til en værdi af 900.000 kroner. Herunder nedrivning og bortskaffelse samt arbejde med nye p-pladser.
Efter byrådsbeslutningen udtalte Lars Søgaard, Langå, medlem af Randers byråd for Venstre og formand for Landdistriktsudvalget:
Klublokalet bliver et centralt omdrejningspunkt for aktiviteterne i bygningen – det er her fodboldspillere og tilskuere mødes på kryds og tværs. Dvs. et sted for sociale aktiviteter før og efter træning eller kampe.

– Jeg er fantastisk glad for at vi nu endelig har fundet midlerne til at lave et tidssvarende og moderne idrætsanlæg i Langå. Det er jo min barndomsklub hvor jeg selv har haft min gang de sidste 35 år. De første 30 år som aktiv spiller, træner og bestyrelsesmedlem, og de sidste år som forælder til sønnike, som nu forhåbentlig kan få ligeså mange fantastiske oplevelser som jeg har fået:

– Rammerne er i hvertfald tilstede nu. Måske min søn eller en af hans fodboldkammerater bliver den nye Marcus Mølvadgaard (superligaspiller for Randers FC, red.), som jo har trådt sine barnestøvler på banerne i skovlyst i Langå. Hvem ved, smiler Lars Søgaard.

– Det er ikke af storhed at vi nu bygger nyt. Det nuværende klubhus er fra 1954 og er i den grad nedslidt og udtjent selvom klubben har gjort sit for at passe, pleje og vedligeholde klubhuset.

– Jeg vil godt slutte med at rose kultur og fritidsudvalget for at have arbejdet konstruktiv med sagen og kommet frem til en god løsning. Afslutningsvis vil jeg også rose LIK for at have taget et kæmpe medansvar for deres nye klubhus og stiller med 800.000 plus selv at hjælpe med nedrivning og etablering af nye p-pladser. Det er meget sigende for foretagsomheden i landdistrikterne i al almindelighed og i Langå i særdeleshed slutter Lars Søgaard.

Kommentarer