Debat og politik

Nyt byråd i Randers giver forandringer for borgerne

Debatindlæg af Jan Sørensen, Bojesvej 14, 8940 Randers SV.

Valgets resultat er usikkert. Der er mange mulige udfald. En ting er givet. Det aktuelle flertal med 13 fra Venstre og 3 fra Dansk Folkeparti kan ikke vælge borgmester alene! For det findes sikkert ikke efter valget 21. november!

Det kræver, at de to partier og deres valgforbund (V, DF, LA, KD og NB) går to mandater frem i forhold til 2013. Kan de gøre det? Det bliver meget svært!

Randers får dermed en afløser for Claus Omann 1. januar 2018, hvis vi kan tro på meldingerne fra partierne uden for valgforbundet. De har alle meldt ud, at de ikke ønsker Claus Omann som borgmester.

Hvem afløser så Claus Omann? Det er svært at sige, for der er mange bud: Torben Hansen S, Mogens Nyholm RV, Charlotte Broman Mølbæk SF eller Daniel Madié KF.

Den nye borgmester og det nye byråd har rige muligheder for at sætte en ny kurs for udviklingen af Randers, fordi de gamle blokke af borgerlige, centrum venstre og røde lokallister bliver brudt
op af valget.

Jeg håber, at tiden med snævre flertal, brudte aftaler og lukkethed om de politiske aftaler bliver
henlagt til historien.

Der vil også være stor uenighed i det nye byråd om, hvordan udfordringerne for Randers Kommune skal angribes politisk. Men med ny borgmester og 10 – 14 nye medlemmer af byrådet, kan kommunens borgere, med rette, forvente, at gammelt nag pakkes ned, og en ny kultur for at vedtage politik i byrådet.

Vi må forvente at:

  • Aftaler holdes og konstituering ved KV17 består til 2022
  • Store ændringer forhandles åbent og vedtages bredt (Byen til Vandet)
  • Politisk uenighed kommer frem under processen, ikke bagefter (Skolestruktur 2014)
  • Skiftende flertal mellem partier og valggrupper bliver normalt
  • Byrådet tager en betydelig af styringen fra borgmesteren og hans forvaltning
  • Flere sager afgøres i fagudvalg, så byrådet slipper for dem

Med den model, for den politiske kultur mellem alle byrådets 31 politikere, er jeg sikker på, at vi
får en bedre fremtid som borgere i Randers Kommune.

Kommentarer