Paderup

Nyt Bilka bliver i verdensklasse

Se billedserie Bilka Randers' varehuschef Jan Møller og borgmester Torben Hansen tog det første spadestik til den store ombygning af varehuset i Randers Storcenter.

Omkring 100 borgere havde trodset kulden og mødte op, da det første spadestik blev taget i Randers Storcenter. Varehuschef Jan Møller bød alle velkommen. Han har glædet sig meget til denne dag, som er den officielle start på byggeriet af varehus nummer 19 i Bilka-familien.

Jan Møller forklarede, at placeringen ved Randers Storcenter har Bilka stræbt efter i mange år. Men nu er de så vidt, og han forventer at der sker åbning i august måned.

Bilkas direktør Mark H. Nielsen oplyste at helt tilbage i 80’erne havde Bilka lagt billet ind på placering.

– Men da var beslutningstagerne ikke så fremsynedes, som de er i dag, så det er en fantastisk glæde for mig, at stå her i dag og sige, at Bilka kommer til byen, sagde Mark H. Nielsen

– Bilka har styrken til at have noget, som ingen andre har på det danske marked. Vi skal være et levende Bilka hvor der altid sker noget for vores kunder. Vi vil give kunderne en god oplevelse hver gang de handler, understregede direktøren.

Han sagde også, at et nyt hypermarked betyder også en ny i familien. De har ventet længe på at kunne servere nyheden om, at det ikke længere er far til 14, men bliver far til 15 i løbet af 2018. Samtidig Bilka har intention om at skabe Danmarks bedste arbejdsplads for detailhandlen, og afdelingen i Randers bliver et hypermarked i verdensklasse.

Borgmester Torben Hansen udviste stor forståelse for, at Bilka længe har udvist interesse for at etablere sig i Randers, fordi der er potentielt mange kunder i Danmarks 6. største by med et stort opland.

– Jeg tror i meget hurtigt og meget nemt kan finde kvalificerede medarbejdere, og vi har mange gode kommunale medarbejdere, der er garanter for en god dialog og en servicering af vores virksomheder i kommunen, bedyrede borgmesteren.

Torben Hansen fremhævede også infrastrukturen i Randers.

– I får E45 lige i baghaven, og I har en by hvor 13 landeveje mødes, og dertil søvejen. Så måske er der et nyt kundeunderlag der også, pointerede han.

Herefter blev det første spadestik foretaget af borgmesteren, og så blev der ellers budt på gratis kaffe og kage i den nyanlagt Bilkagade i Randers Storcenter.

Kommentarer