Fussingø

Ny rapport kaster lys over Fussingøs  herregårdslandskab 

Landskabet omkring Fussingø er et udpræget herregårdslandskab. Dette landskab er nu blevet dokumenteret i en rapport udarbejdet af Dansk Center for Herregårdsforskning. Illustration: Dansk Center for  Herregårdsforskning. Gouache udført af Rasmus Kruse, 1948

Dansk Center for Herregårdsforskning og Gammel Estrup  Danmarks Herregårdsmuseum udgiver 22. marts en rapport om Fussingøs kulturlandskab. Hensigten er at redegøre for, hvordan og i hvilket omfang landskabet omkring Fussingø er formet af de mere end 500 års godsdrift, der har fundet sted i området. Rapporten kommer i kølvandet på Fussingøs udpegelse som Naturnationalpark i 2020. 

Fussingø har en lang historie, og landskabet omkring slottet fremtræder stadig i dag som et udtalt herregårdslandskab med spor efter århundreders godsdrift og herregårdsliv. Det er dette righoldige herregårdslandskab, som nu er blevet beskrevet.

Kasper Steenfeldt Tipsmark, der er museumsdirektør ved Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum og bestyrelsesformand i Dansk Center for Herregårdsforskning, forklarer: 

– For os har arbejdet med rapporten handlet om at dokumentere og forstå Fussingø som herregårdslandskab. Det har været vigtigt for os at gøre det netop nu, da omdannelsen til naturnationalpark vil betyde ændringer af eksempelvis jordbundsforhold og vegetation, der fremover kan gøre det vanskeligere for os, at se de kulturhistoriske spor, som området rummer. Med rapporten dokumenterer vi den historiske kontekst, som de fredede elementer indskriver sig i, og det vil også bidrage til  Naturstyrelsens fortsatte arbejde med både tilsyn og formidling. 

Herregårdslandskab under forandring

Rapporten om Fussingø er den første af sin art og fungerer som model for,  hvordan andre danske herregårdslandskaber kan beskrives. I disse år sker  der mange forandringer med det danske landskab – det gælder også  herregårdslandskaberne, der foruden naturværdier repræsenterer både store rekreative, kulturhistoriske og økonomiske værdier. Senest er der således lagt op til en lovændring, der giver grønt lys til opstilling af solcelleanlæg og vindmøller i beskyttede danske herregårdslandskaber.

– Vi vil som kulturhistorisk institution gerne være med til at give vores input til diskussionen om herregårdslandskaberne. Landskaberne lader sig ikke konservere, de vil uvægerlig altid til en vis grad være under forandring, men nogle landskaber har særlige kvaliteter, der beriger os, og som repræsenterer en  fælles kulturarv – de landskaber er det vores opgave at dokumentere, fremhæve og værne om, siger Kasper Steenfeldt Tipsmark. 

Rapporten om herregårdslandskabet på Fussingø lanceres ved en reception for særligt indbudte på Fussingø onsdag 22. marts. Rapporten trykkes i et  begrænset oplag og kan rekvireres ved henvendelse til Dansk Center for Herregårdsforskning. I løbet af foråret vil den blive gjort tilgængelig online på forskningscenterets hjemmeside. Udarbejdelsen af rapporten er støttet af  Hedeselskabet. 

 

Kommentarer