Kultur

Nu kan der søges støtte til øvelokaler og kreative værksteder

Er I et band eller en gruppe af kunstnere med fælles lokaler, som I bruger til jeres kreative udfoldelser, så er det nu, I skal sende en ansøgning til Randers Kommune om lokalestøtte.

I kommunens Sundheds-, idræts – og kulturudvalg vil man gerne støtte op om kunstnerisk og musikalsk udfoldelse blandt byens aktører. Derfor er der mulighed for at søge økonomisk tilskud til husleje til øvelokaler og fælles kreative værksteder.

Ansøgningsfristen er 24. januar 2023, og der kræves kun ganske få oplysninger som f.eks. bandnavn eller navne i gruppen, lokalets adresse, huslejestørrelse og ansvarlig kontaktperson.

Se mere info via dette link.

Eventuelle spørgsmål sendes på e-mail til Kultur- og fritidsafdelingen, Hanne Dahl Jakobsen hdj@randers.dk.

Kommentarer