Kultur

Nicolai Wammen (S) åbner onsdag FivilligBørs i Randers

Når Frivilligværkets FrivilligBørs på onsdag den 21. november slår dørene op for tredje år i træk, er det folketingspolitiker og tidligere Aarhus-borgmester Nicolai Wammen, der holder åbningstalen. FrivilligBørs afholdes opå Underværket fra klokken 16:30 – 18:30.

– De to foregående år er FrivilligBørs åbnet af lokale byrådspolitikere, men det er vigtigt at foreningerne og de frivillige, der er i vores lokalområde oplever, at der er interesse for deres virke ikke kun fra de lokale politikere men også fra folketingspolitikerne, så da Nicolai Wammen selv viste sin interesse, sagde vi ja tak, siger Louise Brown, leder af Frivilligværket.

Nicolai Wammen kommer til Randers, og holder åbningstale ved FrivilligBørs onsdag den 21. november på Underværket.

– Frivilligheden fylder meget rundt om på de forskellige dagsordener, og det tolker vi helt klart som en positiv ting, siger Louise Brown og fortsætter:

– At politikerne har lyst til at involvere sig og bruge tid i vores regi, ser jeg som et stort skulderklap til alle de mennesker, der dagligt udfører en eller anden form for frivillig indsats i vores lokalsamfund, og det skal vi være stolte af.

Sidste tilmelding i dag søndag den 18. november kl. 20.00

FrivilligBørs-konceptet er skabt for at gøre god brug af lokale ressourcer, og deltagerne fra de tidligere år har indgået aftaler om alt fra lokaleudlån og foredrag til sparring og fælles arrangementer.

På en FrivilligBørs må der ikke udveksles økonomiske ressourcer mellem deltagerne, men selvom penge ikke er involveret i aftalerne, er mulighederne mange. Netværksskabelse og nye kontakter er en lige så vigtig del af FrivilligBørs Randers som at indgå konkrete aftaler om ressourcebyt.

Kommentarer