Debat og politik

Det nære – kræver de rigtige beslutninger!

Hans Toftdahl, Formand Radikale Venstre Randers Kommune. Pressefoto

Læserindlæg af Hans Toftdahl, Formand Radikale Venstre Randers Kommune

Radikale Venstre går også ind for det nære samfund, og vi ser sådan på det, at de nære skal kunne ses i de beslutninger byrådet træffer.

Derfor stemte Radikale Venstre Nej til lukning af fem folkeskoler, og etablering af overbygningsskoler.

Derfor stemte Radikale Venstre Nej til Ejendomsservice, som betyder pedeller nu er fjernet fra bl.a. folkeskolerne og plejehjemmene. Vi mener fortsat, at pedellerne bør være lokalt ude på skolerne og plejehjemmene.

Derfor stemte vi Nej til indførelsen af de fem Super Dagtilbud på børnepasningsområdet.

Radikale Venstre mener stadigvæk, at den enkelte daginstitution, skal have sin egen bestyrelse og egen institutionsleder. Det handler om synlig ledelse på den enkelte daginstitution, samt forældre gives optimal medindflydelse på deres børns hverdag.

Økonomien i de nævnte centraliseringer er tillige af særdeles tvivlsom karakter. Ovennævnte centraliseringer er besluttet af Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Venstre.

Alle tre partier taler ofte om vigtigheden af det nære…

Gentager: det nære, kræver de rigtige beslutninger.

Kommentarer