Af Erik Bo Andersen, Østbroen

Borgmesteren og første viceborgmester i Randers har for nylig udtalt, at Klimabroen skal stå klar i 2030 eller 2031. 

Det lyder ambitiøst, men økonomien bag projektet virker langt mere urealistisk.

Når vi når 2030, vil kommunen kun have sparet op til omkring en tredjedel af broens samlede udgifter. Den “opsparing”, der er nævnt, består i høj grad af lånefinansiering, som kommende generationer af randrusianere skal betale tilbage. Det er ikke ansvarlig opsparing – det er fremrykket gæld.

Resten af finansieringen – de sidste 60-70 % – forudsættes stadig at komme fra staten. Men det er her, virkeligheden træder ind. For staten har gentagne gange afvist at bidrage til finansieringen af Klimabroen. Tre transportministre – to fra Socialdemokratiet og én fra Venstre – har klart sagt nej til statslig støtte. Klimabroen er en kommunal opgave, og derfor er det kommunen, der skal finansiere den. Det er en politisk realitet, men det er en realitet, der er blevet ignoreret i Randers.

Siden konstitueringen i 2021 har Klimabroen været et ultimativt krav for at få og fastholde magten i byrådet. Projektet har været et redskab til at sikre politisk dominans, både i konstitueringen og i alle budgetforlig siden. Det er ikke længere kun et trafikprojekt. Det er blevet et symbol på politisk magt og prestige, hvor projektet skal gennemføres for enhver pris – uanset om økonomien hænger sammen eller ej.

Og nu, når kommunalvalget 2025 nærmer sig, ser vi, hvordan Klimabropartierne igen går ud med en fælles pressemeddelelse og slår ring om hinanden og deres broprojekt. Det er et ultimatum, der i høj grad er blevet virkelighedsfjernt.

For selvom flere ministre på Christiansborg har sagt klart nej, fortsætter partierne i Randers med at fastholde, at staten vil komme og redde projektet – en tro, der ikke er baseret på fakta, men på ønsketænkning.

Men hvad er så planen, borgmester? Når statsmidlerne, som flere ministre har afvist, ikke kommer, hvad sker der så? Skal kommunen gældsætte sig endnu mere for at opfylde et politisk løfte, der ikke har økonomisk dækning? Skal borgerne betale regningen i form af højere skatter eller forringet velfærd? Det er de spørgsmål, som ikke bliver besvaret, men som burde være i fokus.

Det er på høje tid, at vælgerne får et svar på, hvad der sker, når Klimabroen står uden de nødvendige penge og uden statslig medfinansiering. For det er klart: Det handler ikke længere om en bro, men om at fastholde politisk magt. Det handler om at holde fast i et projekt, som ikke hænger sammen økonomisk, men som er blevet et politisk symbol for dem, der er i magtens centrum.

Randers fortjener politikere, der tager ansvar og har modet til at stå ved virkeligheden – og ikke bliver ved med at klamre sig til et projekt, der kun eksisterer i et politisk univers, langt væk fra de økonomiske realiteter.