Af Erik Bo Andersen, Østbroen

I sit læserbrev om Nordic Waste forsøger 2. viceborgmester Mogens Nyholm at overbevise borgerne om, at Randers Kommune stod uden handlemuligheder. Han hævder, at det var en juridisk umulighed at gribe ind. Men det billede flugter ikke med den virkelighed, der står sort på hvidt i advokatundersøgelserne.

Codex-rapporten – som Nyholm selv henviser til skulle bakke ham op – skriver på side 2 og 3, at der var hjemmel i miljøbeskyttelsesloven og godkendelsesbekendtgørelsen til at fastsætte vilkår med henblik på at imødegå risikoen for jordskred. Hjemlen kunne ifølge rapporten findes i godkendelsesbekendtgørelsens § 22, stk. 1, nr. 11. Det var altså ikke juridisk umuligt, men et spørgsmål om, hvorvidt kommunen vurderede risikoen som aktuel og relevant.

Når Nyholm alligevel fremstiller det som om, at kommunen stod uden muligheder, er det ikke en nøgtern gengivelse – det er politisk spin. Han gør kompleks jura til en sort-hvid fortælling, hvor kommunen ingen skyld har.

Elmann-rapporten bekræfter tilmed samme pointe: Kommunen kunne have reageret på baggrund af de oplysninger, der allerede forelå. At man ikke gjorde det, er et klart ledelsesmæssigt svigt. Havde Randers Kommune grebet ind i tide, kunne både miljøskaderne og de økonomiske konsekvenser have været langt mindre.

I stedet for at anerkende dette vælger Mogens Nyholm at nedtone rapporternes konklusioner. Han taler om andres “snæversyn”, men viser selv en selektiv læsning, hvor han udelader netop de passager, der påpeger kommunens ansvar.

Selvfølgelig bærer Nordic Waste hovedansvaret. Men kommunen havde værktøjer til at mindske skandalen – og valgte ikke at bruge dem. At benægte dette, når både Codex og Elmann peger på det modsatte, er ikke bare en tilsnigelse. Det er en vildledning af borgerne.

Randers’ borgere har krav på ærlige svar. Hvis Mogens Nyholm og resten af byrådet vil genopbygge tillid, må de starte med at indrømme, at kommunen havde muligheder – og at de blev forpasset. Først når man erkender fejlene, kan man forhindre, at de gentager sig.

Det sjove i Mogens Nyholms forsvar er, at han som den eneste stemte imod, at Randers kommune skulle have en uvildig undersøgelse, og nu er han ude og kritisere andre for at være snæversynet?