Debat og politik

Modsvar: hvem skal betale – SF

Debatindlæg af Erik Bo Andersen stifter af listen Østbroen

Hold da op for en flot velkomst fra SF og Formand – og Byrådskandidat Jens Kristian Laursen i debatindlæg.

Præcis 13 timer og 51 minutter efter at Amtsavisen breakede nyheden søndag aften kl. 23.21 om en ny Østbro listen til KV21, var SF allerede ude og kritisere den nye liste for et magert grundlag at stille op på.

Man tordner mod listen, mod personer, og har uden at vide noget som helt om den nye liste, så har man lavet sin egen konklusioner af, hvad vores nye liste Østbroen har af politik og hvilken retning denne politik
skal munde ud i.

Sikke en jammer og ulykke, den ny liste, ifølge SF ́s Byrådskandidat er skyld i. Alt ulykke er allerede den nye listes skyld, bare fordi man har være så uforskammet at stille op til KV21.

Regninger der vælter ned over rød stue, Erna får mindre pasning, børn får færre pædagoger, ledige- og borgerne i Fårup og Havndal må til lommerne og betale gildet, byggesagsgebyret der stiger, og ja, ak og ve, hele kommunens velfærd bryder sammen og grundpriserne omkring Østbroen eksplodere, i hvert tilfælde iflg. SF og Jens Kristian Laursen.

Jeg kan sagtes forstå frygten i SF. Frygten for, at der endelig er en liste, der er bredt repræsenteret hen over midten. En liste der varetager alle de tusindvis af Borgere som peger på en Østbro og sikring af en sammenhængende infrastruktur i Randers Kommune. En infrastruktur som gavner miljø, co2 udledning, mindsker forurening og trækker trafikken ud af Randers i stedet for ind på lokale villa og skoleveje som er konsekvensen af en ringvejsløs Klimabro. Frygten for en Liste som vil etablere en Østbroforbindelse der gavner hele Kommunen, så det bliver attraktivt at bo, arbejde og investere i, i alle dele af Randers.

Et Randers i balance, hvor også Randers N og Randers NØ som er Kommunens største landområder bliver attraktive, og som sikrer alle borgere og virksomheder nærhed og en nem adgang til E45 både i nord og i syd med en komplet ringvejsløsning omkring hele Randers.

En investering i en Østbro er en klog investering. En investering som vil fremtidssikret infrastrukturen i Randers de næste 100 år. En investering hvor Staten har mulighed for medfinansiering. Så når man kan spare op til en Klimabro, så Dropper man den tåbelige Klimabro, flytter opsparingen nemt ud til etableringen af en Østbro og så skal Kommune og stat samarbejde om finansieringen af et af Danmarks bedste infrastruktur projekter, målt på den samfundsøkonomiske rente på 11%. En investering som på få år er tilbagebetalt i en bedre infrastruktur til gavn for borgere, virksomheder og udvikling i hele regionen.

Men det kræver samarbejde, SÅ……… Hvor er SF og deres folketingsmedlem på Christiansborg? SF som er parlamentarisk grundlag for en S regering. I S har vi sørme også et folketingsmedlem i en S regering? Vi har en S Borgmester? Hvor er S henne? Og så har Randers sørme også et V folketingsmedlem. Det er aldrig sket før at Randers har 3 folketingsmedlemmer. Udnyt det dog……

Statens infrastrukturplan skal snart forhandles, så hvor er Randers? Hvor er alle vores folkevalgte henne?

Hvor er vores kommunale samarbejde med nabokommuner og deres folkevalgte? Hvor er vores lobbyister på Christiansborg?

Så her har du løsningen på jeres finansiering, så sæt i gang.

Kommentarer