Mulighed for fællesarrangementer og intern sparring blandt ledelse og medarbejdere blev fremhævet som positive muligheder i det nye storpastorat på visionsdagen i lørdags. Blandt udfordringerne hæftede man sig ved faren for, at det lokale liv i kirkerne dør ud.

For første gang i processen omkring det nye storpastorat i den nordelige ende af Randers Kommune var alle menighedsrådsmedlemmerne lørdag den 11. marts inviteret til at tænke med. Det skete ved et møde på den nedlagte skole i Gjerlev, hvor storpastoratet i fremtiden kommer til at få hovedkvarter med fælles aula og fælles kontor til præsterne.

Mødet, der varede hele seks timer, var reserveret til visioner – ikke diskussioner. Der skulle ikke tages nogen konkrete beslutninger, derimod skulle man indkredse kommende indsatsområder, udfordringer og ikke mindst muligheder.

Kirkekonsulent Ole Kamp, der har ledet processen det seneste år, lagde fra starten vægt på udgangspunktet, nemlig biskop Henrik Wigh-Poulsens beslutning om at flytte halvanden stilling i det berørte område til Aarhus.

– Vi løser en bunden opgave. Ingen har ønsket denne situation, men vi vil ikke blive ofre. Vi vil have det bedste ud af den, lød konsulentens faste forsæt.

”Pas på det, der fungerer lokalt”

Efter et oplæg af Ole Kamp, en rundvisning på skolen og en gensidig spørgeleg, som skulle inspirere deltagerne, blev der samlet op i plenum med en stribe plancher, som der løbende blev noteret punkter på.

Blandt de områder, som kan få et løft af den kommende struktur med ét stort pastorat blev følgende fremhævet: Gudstjenesterne – i form af store alternative fællesgudstjenester, koraktiviteten – i form af et  stort fælles kor, konfirmandundervisningen – i form af samarbejde præsterne imellem samt administration – i form af flere ressourcer og mulighed for sparring til både menighedsrådsmedlemmer og ansatte.

Det vil tage tid

Blandt udfordringerne  blev der først og fremmest vendt tilbage til de lokale omkostninger for den nye store sammenhæng. Det vil tage tid at nå målet, der blev defineret som ”alle ejer alt”, understregede sognespræst i Udbyneder-Kastbjerg (Havndal) sogne, Bodil Hindsholm Hansen.

– Husk nu i den proces at passe godt på de ting, der fungerer lokalt, lød opfordringen.

Et anden udfordring bliver reduktionen af præstekræfter. Storpastoratet får med sine 12 kirker i fremtiden 300 tjenester i alt at gøre godt med. Det svarer til 25 pr. kirke. Antallet er prædikedage om året er 62.

Optimisme for fremtidigt fællesskab

Fokusområderne som blev opsummeret på baggrund af visionsdagen, vil pastoratudvalget bestående af præster, provst, respræsentanter for områdets syv menighedsråd og Ole Kamp nu arbejde videre med. De menige medlemmer af menighedsrådene var godt tilfredse med visionsdagen.

– Det har været en god dag med en meget inspirerende tovholder. Jeg tror, det kan blive et stort plus, at vi har fået fælles lokaler, og at vi kommer tættere på hinanden i et større område. Nu skal vi bare passe på, at den lokale aktivitet ikke forsvinder, sagde Bent Andersen fra Dalbyover.

– Det har været en god dag, hvor vi som menige medlemmer af menighedsrådene har fået et bedre indtryk af den overordnede ramme, der er lagt. Nu kan vi tænke med, lød det fra Elin Andersen og Ellen Jakobsen fra Hald.

De mente, at kulturændringen tager tid, men at den er mulig.

– Som mål for 2025 skrev jeg: ”at vi alle føler os hjemme i alle kirker”. Vi kommer til at tage rundt i hinandens kirker og skal ikke føle os som gæster, sagde Ellen Jakobsen.

Alt har dog en pris, mindede Karen Brunbjerg, sognepræst i Gjerlev, om.

– Jeg ved ikke, hvordan vi som præster skal få kendskab til folk i så stort et område. Jeg tror, der er en fare for, at det hele bliver mere by-agtigt med faste træffe- og arbejdstider – noget ingen af os landsbypræster før har været vant til. Det bliver måske en fordel for os, men jeg tror ikke, det gør for borgerne, sagde hun.