Randers By

Matchmaking for virksomheder og studerende

De studerende på erhvervsakademiet Dania har mulighed for at mødes med virksomheder, når Dania holder matchmaking for at skaffe praktikpladser til deres studerende.

Der er matchmaking for studerende og virksomheder, når erhvervsakademiet Dania holder et arrangement for at skaffe pratikpladser. 

Nogle gange kan man som virksomhed godt have brug for en ekstra hånd til salg, innovation, markedsføring og e-handel. Omvendt har Erhvervsakademi Dania over 100 studerende, der beskæftiger sig netop med de emner. De skal i løbet af deres uddannelse i praktik. Derfor leger Dania matchmaker den 26. oktober kl. 8.30-11 på erhvervsakademiet i Randers.

Og det er noget, erhvervslivet byder velkommen.

– Jeg har længe ledt efter sådan et arrangement, da vi er en mindre virksomhed med 10 medarbejdere, så jeg kan godt se, hvad der skal gøres, men der er ikke tid til det hele. Samtidig er det dyrt at ansætte den forkerte medarbejder, og med praktikken kan vi lære vores mulige fremtidige arbejdskraft at kende, samtidig med at de lærer noget af det, forklarer direktør Peter Toft fra virksomheden Newtrision, der deltog i praktikdating sidste år.

Messestanden er gratis, og virksomhederne får mulighed for at møde mange studerende på kort tid og indgå praktikaftaler med de studerende.

Fakta om Dania

  • I alt udbyder Dania 21 korte videregående uddannelser rundt omkring i Danmark inden for Business, Sundhed, Oplevelse, Marketing, Teknologi og Administration
  • Samlet er der 2500 fuldtidsstuderende på Dania, hvoraf 320 er internationale studerende, plus et større antal deltidsstuderende.

Kommentarer