Samfund

Mad og hjælp til ældre og syge kommer ud trods snevejret

Foto: Hjemmeplejen på vej i Vorup

Hjemmeplejen og sygeplejen prioriterer i øjeblikket, at hjælpen kan nå frem til de livsnødvendige og akutte hjemmebesøg. Derfor vil der være borgere, der oplever aflysninger af fx rengøring og lignende onsdag og torsdag. Det meddeler Randers Kommune på deres facebook-side.

Madservice Kronjylland oplyser, at de får maden bragt ud, men der kan være forsinkelser.

Alle medarbejdere gør, hvad de kan for at hjælpe bedst muligt trods vejret. Randers Kommune opfordrer samtidig til, at vi hjælper hinanden i vores lokalområde.

Har du en nabo eller kender du en, der er syg eller får hjemmehjælp, så tjek gerne, at alt er ok og giv gerne en hånd med snerydningen, lyder opfordringen.

Kommentarer