Af Erik Bo Andersen, Østbroen

Valgkampen er i gang. Plakaterne hænger snart i lygtepælene, løfterne flyver, og smilene er bredere end nogensinde. Politikerne fortæller om alt det, de gerne vil. De lover flere hænder, grønnere løsninger, bedre velfærd og en stærkere by.

Men stop op, virkeligheden er en anden.
For det betyder ingenting, hvad de siger – hvis de stemmer stik imod det, når beslutningerne skal træffes.

De siger, de vil folkeskolen, men stemmer for mere inklusion som en spareøvelse, der har presset lærere og børn til det yderste.
De siger, de vil give de ældre værdighed, men har skåret ned på rengøring, caféer og klippekortordninger.
De siger, de vil støtte erhvervslivet, men har ikke gjort noget som helst for at skabe bedre rammer for vækst og lokale arbejdspladser.

De siger, de vil bedre normeringer i daginstitutionerne, men tæller ledernes kontortid med – som om børn får flere kram af det.
De siger, de vil styrke idræt og foreningsliv, men har ikke sat én eneste krone af til det i budgettet.
De siger, de er grønne, men vil ikke engang tage fat på overløb af spildevand, der forurener vores vandløb og fjorde.

Og mens der spares på børn, unge og ældre, så finder man alligevel penge til prestigeprojekter.
Man prioriterer Klimabro og Flodby – symbolpolitik og prestige frem for virkelighedens problemer.
Man fylder penge i fantasikasser, hvor man optager lån for at det skal se ud af noget – og kalder det “opsparing”.
Men lad os være ærlige – Det det klinker hult.

Hvordan kan man kalde sig ansvarlig, når man låner til pynt og sparer på mennesker?
Hvordan kan man tale om ansvar, når man skærer i kerneopgaverne – og bruger skatteborgernes penge på glansbilleder?

Det er ikke lederskab. Det er vildledning.

Så spørg dig selv:
Hver gang du har været forarget over en politisk beslutning, der ramte din hverdag, din familie eller dine venner – hvem stod bag?
Hvem trykkede “for”?
Hvem sagde ét i valgkampen – og gjorde noget helt andet bagefter?

Partilinje og Partidiciplinen står over personlige holdninger og integritet for de fleste.

Se på, hvem der stemte for nedskæringerne.
Se på, hvem der står bag prestigeprojekterne.
Se på, hvem der snakker velfærd, men stemmer sparepolitik.

Det er nemt at tale om forandring. Det svære er at gennemføre den.
Det er nemt at sige, man vil velfærd. Det svære er at prioritere den.
Og det er alt for nemt at sælge luft og kalde det politik.

Så lad være med at stemme som du plejer.
Stem ikke på ord – stem på en politiker eller dennes partis handlinger.
Stem på nogen, der tør tage ansvar, sætte mennesker før prestige og virkelighed før symboler.

Stem på liste Q – Østbroen – for en ny retning. Ikke mere af det samme.