Langå

Lyshav af fakler til minde om Ulstrup-familien

Torsdag aften samledes hundredvis af mennesker om fakkeltoget i Ulstrup, som var arrangeret til minde om den familie, som i sidste uge blev fundet døde i deres hjem i Amstrup bakker.

– Det er helt fantastisk. Jeg havde slet ikke turdet håbe på, at der kom så mange. Det er virkelig dejligt at se så mange bakke op om det, siger den 17-årige initiativtager til Andreas Thomsen, til TV2 Østjylland.

Klokken 18.30 er der allerede mødt mange op ved skolen. En time senere er pladsen sort af mennesker. Faklerne bliver tændt og menneskemassen begynder at bevæge sig mod den afdøde familiens hjem.

– Det bliver sangen ‘Puff’ på dansk. Den har vi valgt, fordi der er fire børn involveret. Vi har valgt den sang, fordi det er en sang, vi alle sammen har haft i skolen. Den handler om, at man finder et andet sted, siger Andreas Thomsen til TV2 Østjylland.

Tidligere på aftenen bragte nyhedskanalen dette indslag om mindehøjtideligheden på deres hjemmeside.

TV2 Østjylland har bragt flere klip i sagens forløb og fra aftenens mindearrangement. Se mere her.

Kommentarer