Randers By

Luksusboliger skal få købestærke indbyggere til Randers

Den gamle togfabrik Scandia, nu Bombardier, skal bygges om til 1000 boliger.

Det er den gamle togfabrik Scandia, der nu hedder Bombardier, der skal udgøre kernen i det nye boligkvarter. Det er planen, at der skal bygges 1000 boliger og erhvervsejendomme, der skal skyde op over de næste ti år.

De nye luksusboliger ved vandet i Randers skal konkurrere med Aarhus Ø og få flere købestærke indbyggere til Kronjyllands hovedstad. Det fortæller Brian Andersen, der er indehaver af Randers Arkitekterne, til TV2 Østjylland.

– Stedet ligger rigtig tæt på centrum og vandet har vi lige hernede, så der vil være udsigt til vandet fra lejlighederne, fortæller han.

Købt af Profil Systemer

Bombardier er i første omgang købt af Profil Systemer i Øster Tørslev, der ejes af Steen Jørgensen, som med flere investorer i ryggen har fundet to milliarder kroner til projektet – penge, der allerede er i hus.

-Det er vigtigt for os, at få sat et ordentligt punktum for Bombardier, at få fortalt, at det er endegyldigt slut med arbejdet på togfabrikken, men samtidig melde ud, at den gode historie om togfabrikken føres videre i byggeprojektet, udtalte Steen Jørgensen i september til Randers Amtsavis.

Fundet to milliarder

Grunden er på 225.000 kvm. og de 185.000 tænkes lavet til bolig og erhverv. Der arbejdes med boliger i form af blandt andet town houses, seniorboliger, plejehjem, ungdomsboliger og luksuslejligheder.

– Der er ingen tvivl om, at hvis vi kan skabe det miljø, som der bliver lagt op til, så vil flere erhvervsdrivende kommer hertil – også dem fra Aarhus. Det bliver et sted, hvor de simpelthen er nød til at være, udtaler Michael Møller Andersen fra EDT Poul Erik Bech Erhverv.

Sagen skal behandles i byrådet og sendes i høring. Når det er sket, så kan randrusianerne godt glæde sig

Kommentarer