Legeheltene Riders cykler for indlagte og udsatte børn

600 kilometer, 11 byer og 25 ryttere med et håb om at slå sidste års indsamling på 200.000 kroner til Legeheltene. Det er sagens kerne, når cykelholdet sætter sig i sadlerne for at gennemføre en rute fra Aalborg Universitetshospital til Rigshospitalet i København. Fredag kommer de til Randers.
Legeheltene Riders er et initiativ, som har til formål at samle penge ind til Legeheltene, der hver dag er til stede på landets hospitaler for at skabe mere aktiv leg og bevægelse for de indlagte børn.
Turen i år er opdelt i fem etaper med stop i 11 byer. Med sig har de 25 ryttere traditionen tro masser af forkælelse og gaver med til børnene, som kan glæde sig til både kage, juice, bamser og spil. Alt sammen sponsoreret af henholdsvis Rema 1000, Zendium, Nutramino, Sun Lolly og GLS, der alle er sponsorer på den lange cykeltur i den gode sags tjeneste.
Andet stop på ruten er Regionshospitalet Randers, hvor rytterne besøger børnene fredag den 27. juni klokken 12.30.
- Indsatte børn på flere af landets hospitaler, kan den kommende tid glæde sig til at få besøg af Legeheltene Riders. Pressefoto
Holdkaptajnens hjertesag
Holdkaptajn og ambassadør for Legeheltene Riders, Jimmi Andersen, er vild med Legeheltene og ser, hvor stor en forskel de gør for børnene. Jimmi Andersen var selv som barn indlagt i længere tid, og dengang var der ikke meget sjov og leg. Derfor lægger han særligt mærke til, hvor meget det rent faktisk betyder for indlagte børn, fortæller han.
– I løbet af mine tre år som ambassadør har jeg mødt mange af de ansatte Legehelte i deres arbejde sammen med børnene, og jeg er vild med deres energi og positivitet. Jeg kan se, at de gør en kæmpe forskel,
Jimmi fik idéen til Legeheltene Riders efter at have cyklet nogle år på et andet velgørenhedscykelhold.
– Jeg havde et stort ønske om at komme ud på hospitalerne og besøge børnene, så jeg på egen krop kunne mærke den sag, jeg var med til at støtte, siger Jimmy.
Om Legeheltene
Alle børn har ret til et liv med aktiv leg og bevægelse – også børn, der er indlagte eller udsatte. Legeheltene er til stede på 64 afdelinger inden for hospitalsvæsenet, børne- og ungepsykiatrien, børnehjem og indkvarteringssteder for flygtninge. Vi skaber et frirum med plads til store armbevægelser, tumlelege og fællesskab – og med plads til at være barn igen.
Legeheltene er et initiativ startet af Børneulykkesfonden. Læs mere på www.legeheltene.dk
Kommentarer