Langå Sparekasse leverer højere omsætning, men lavere bundlinie
Langå Sparekasse gik ud af første halvår 2017 med en bundlinje, der var en del mindre end samme periode sidste år. Det viser resultatet i sparekassens nye halvårsregnskab.
Resultatet lander efter skat på 4,1 millioner kroner mod 5,4 millioner kroner i 2016, mens omkostningerne for halvåret lander på 15,2 mio. kr. mod 11,9 mio. kr. i samme periode året før.
Den højere okostning skyldes ifølge sparekassen en øget udgift på IT-området, samt øgede lønomkostninger. om dette skriver Langå Sparekasse blandt andet i halvårsregnskabet:
– Stigningen i lønomkostningerne dækker primært over tre forhold. For det første har sparekassen som et led i Strategi 2020 valgt at tilføre yderligere ressourcer og har således ansat netto yderligere 3 medarbejdere siden halvåret 2016. Dernæst er sparekassen underlagt de overenskomstmæssige lønstigninger, der betyder, at lønningerne i årets løb er steget med 1,9 pct.
– Sparekassen tager i disse år afsked med en række medarbejdere, der har valgt at gå på pension, hvilket medfører enkeltstående udgifter i forbindelse med overlap ved genbesættelser,
Det lokale pengeinstitut er dog overordnet tilfreds med halvåret:
– Halvårsresultatet betragtes som tilfredsstillende, da resultatet er realiseret over vores budget for perioden.
– Sparekassen har oplevet en pæn kundetilgang og har ligeledes været i stand til at øge forretningsomfanget med det eksisterende kundegrundlag – begge områder er centrale elementer i sparekassens Strategi 2020, der blev vedtaget i 2016.
Kommentarer