Langå

Langå er klar til stor grand prix fest med vikingetema

Maria Leicht med "selfie" fra opstillingen i Langå Idrætscenter.

Der er lagt op til den helt store grand prix fest i Langå Idrætscenter, som i aften bliver fyldt med fans af Eurovison Song Contest og måske endnu større fans af det lokale danske håb Jonas Flodager Rasmussen fra Langå.

Festen er blevet til på initiativ af Maria Leicht, der sammen med flere frivillige synes det kunne være sjovt at lave en fælles grand prix aften for Langå-borgerne.

Der vil foruden storskærm være borde med hvide due op, rød løber, og vikinger fra kampgruppen ASK sørger for vikinge-stemningen, ligesom man kan købe mjød, fortæller Maria Leicht.

Derudover vil en DJ sørge for fyre op for grand prix-festen med klassikere, ligesom man kan købe mad og drikkevarer.

Ud over vikinge- og grand-prix-underholdning er der også sørget for underholdning til børnene. Festen er gratis at deltage i, og hvis man har lyst, kan man tilmelde dig via Langå Idrætscenter på facebook eller skrive til Maria Leicht på det sociale medie.

Dørene åbnes klokken 19.30.

Kommentarer