En tætpakket café i Purhushallen dannede lørdag eftermiddag ramme om årets Landdistriktskonference i Randers Kommune. Med omkring 100 fremmødte borgere fra alle afkroge af kommunen plus en snes politikere slog konferencen igen sin egen rekord.

Til den først landdistriktskonference i 2014 var der bare et par og tredive deltagere, men siden er interessen fra både borgere og politikere steget – angiveligt i takt med, at der generelt er kommet mere fokus på landdistrikterne efter etableringen af et Landdistriktsudvalg efter kommunalvalget i 2013. Sådan lyder vurderingen fra formand Lars Søgaard (V) efter konferencen.

– Jeg er utroligt glad for opbakningen til det,vi laver, men jeg synes også, vi har fået meget fra hånden, sagde han og pegede på netop landdistriktskonferencen som et godt eksempel på, at de gør noget rigtigt.

Mange af deltagerne udtrykte også stor tilfredshed med dagens program, der havde markedsføring af landsbyer og lokalsamfund som omdrejningspunkt. Der var mange indlæg og bød på masser af  inspiration plus et par venlige verbale spark fra indlægsholderne til tilhørere – og  politikere.

Ud over rampen

Rasmus Johnsen, medstifter af Cold Hawaii, fortalte den fascinerende historie om, hvordan en flok “surf-bumser” fra Danmark og Tyskland trods meget dårlige odds endte med at blive bedste venner med de fiskere, de skulle dele vand med på den jyske vestkyst mellem Klitmøller og Hanstholm.

– Vi fyldte for meget og bidrog med for lidt. Og det gør man ikke ustraffet i Thy, fortalte Rasmus Johnsen om de første år, hvor surferne indtog de stormombruste strande.

Artiklen fortsættes under billedet…

Rasmus Johnsen pointerede i sit indlæg, at indpakning, præsentation og markedsføring af et projekt er afgørende for at blive hørt og set og dermed – måske – få succes. som eksempel viste han blandt andet dette billede fra dengang man skulle præsentere lokale politikere og borgere for visionerne om ‘Cold Hawaii’. Originalt og opmærksomhedsskabende – leveret på et surf-bræt. Foto af planche fra Rasmus Johnsens præsentation

Senere fandt man ud af potentialet i området, og fik igangsat en udviklingsplan, hvor de lokale havde medejerskab. Resultatet kender de fleste: Cold Hawaii har skabt liv i de små fiskersamfund langs vestkysten og er i dag kendt over hele verden. Et projekt, der ikke havde kunnet lade sig gøre uden massiv markedsføring – både internt og eksternt, lød pointen.

– Det er vigtigt at skabe interesse om jeres idé, jeres projekt. Tænk på indpakningen. Det har betydning for, hvordan det blivet modtaget. Bare få det ud over rampen, lød rådet fra surferen og iværksætteren fra Thy.

Niels Clemmensen fra Vejle fortalte om kommunens ‘udviklingsagenter’, der spotter og og hjælper lokalsamfund, som er gået i stå. Det var noget, der fik tilhørerne til at spidse ører. Foto: Randers Netavis

Udviklingsagenter

Niels Clemmensen, formand for Udvalget for Lo­kal­sam­fund og Nær­de­mo­kra­ti – Vejles pendant til Landdistriktsudvalget i Randers Kommune – berettede om deres proaktive indsats for at få alle lokalområder aktiveret.

– De byer, der har aktive, energiske og opfindsomme frivillige, der behøver vi ikke at gøre andet end at bakke op, når de komme med deres gode ideer. Der, hvor vi skal sætte ind, er de steder, som er gået i stå – som vi aldrig hører fra, fortalte Niels Clemmensen.

Det gør de med såkaldte ‘udviklingsagenter’. Personer, som tager fat i foreningerne i en landsby, der er gået i stå, og sammen får man udvalgt nogle personer, som er villige til at tage et ansvar. De personer sørger udviklingsagenten for at klæde på med uddannelse og masser af opmuntring, så de får mod og mentale kræfter til at kæmpe for landsbyen og lokalområdet – så de bliver et lille aktiv i den store kommune.

Hvad gør jer unikke ?

Claus Grøngaard fra ‘Tankegang’ holdt en lille workshop, hvor deltagerne via nogle enkle øvelser skulle finde deres områdes unikke egenskab.

– Hvad siger I, hvis jeg siger for eksempel ‘Klitmøller’, ‘Hjallerup’ eller ‘Tønder’? spurgte han forsamlingen, der som forventet svarede ‘Cold Hawaii’, kræmmermarked’ og ‘musikfestival’ – eksempler på byer, der har skabt sig et ry på en særlig egenskab eller attraktion.

Et konkret indslag, som deltagerne kunne tage med hjem og arbejde videre på.

Artiklen fortsættes under billedet…

Claus Grøngaard fra ‘Tankegang’ ledede en workshop, hvor deltagerne først skulle definere det særlige, unikke ved deres lokalområde og efterfølgende svare på, hvordan man ville får det “ud over rampen”. Foto: Randers Netavis

Samarbejd med ejendomsmæglerne

Behovet for at fremhæve “det særlige” var også en af pointerne i indlægget ejendommægler, Jesper Hedegaard Jensen, EDC Assentoft.

– Vi kan ikke opfinde det for jer, men hvis I fortæller os alle de gode ting, så kan vi hjælpe jer med at “sælge” jeres lokalområde, sagde han.

Og så understregede han, at man kunne starte helt enkelt med at opnå større synlighed på internettet. Han understregerede sin pointe ved at google “8990 Fårup” – øverst lå Wikipedia, hvor oplysninger om Fårup tydeligvis ikke var opdateret i årevis.

– Få det gjort NU, fastslog ejendomsmægleren.

Der var diskussion af finansieringsmuligheder, drøftelser af igangværende tiltag og input med succeshistorier fra forskellige deltagere, inden chef for Erhverv og Udvikling, Dennis Jensen, rundede konferencen af med en gennemgang af de kommende planer for Landdistriktsudvalget, og præsenterede kommunens nye bredbåndskoordinator, Søren Brøndum Christensen.

Rosinen i pølseenden var kåringen af Årets Ildsjæl og Årets Initiativ. Årets Ildsjæl blev Vibeke Plauborg, formand for Sødring-Udbyhøj Borgerforening, mens Årets Initiativ gik til Øster Velling for at lykkes med at genoplive deres landsby via et restaureringsprojekt i forsamlingshuset.

Læs mere om kåringerne og begrundelserne her.