Af Thomas Sand Larsen, Venstre

Jeg stiller op for Venstre, fordi jeg brænder for at styrke vores landdistrikter. Det handler ikke kun om politik, men om hverdagen for de mange, der bor her. Om tryghed, fællesskab og frihed til at leve det liv, man ønsker.

Livet på landet handler også om lokale skoler, daginstitutioner, plejehjem og dagligvarebutikker. Det er dem, der holder hverdagen sammen for familierne, de unge og de ældre. Når skolen lukker, institutionen forsvinder, plejehjemmet centraliseres eller butikken må dreje nøglen om, forsvinder ikke kun en bygning, men en del af hele landsbyens liv. Derfor skal vi sikre, at de lokale tilbud bevares og styrkes, så det er attraktivt at bo og blive boende i landdistrikterne.

Et godt eksempel er skolevejene. I snart 10 år har man ventet på en cykelsti mellem Gjerlev og Øster Tørslev. Tiden er løbet fra snak, og det er på høje tid, at børn kan cykle trygt til Grønhøjskolen. Når vi siger, at vi vil sikre fremtiden på landet, starter det netop dér: med børnenes tryghed. Derfor vil Venstre investere i 100 km nye cykelstier, og Randers Kommune må være med helt i front.

Men tryghed på vejene handler ikke kun om cyklister. Vi skal også sikre bedre veje og infrastruktur, så både erhvervslivet og borgerne kan færdes sikkert og effektivt. Landdistrikterne skal ikke være tvunget til at nøjes med ringere forhold, når det handler om det mest basale: at komme frem og tilbage.

Mobilitet er i det hele taget en afgørende faktor. Flere busafgange og en mere velfungerende flextrafik er ikke et luksuskrav, men en forudsætning for at bo, arbejde og leve i landdistrikterne. Det handler om at kunne komme til arbejde, skole, fritidsaktiviteter og indkøb uden at være afhængig af én bil.

Mobilitet er også adgang til sundhed. Let adgang til læger og lokale sundhedshuse er altafgørende for trygheden. Det giver ingen mening, at ældre eller småbørnsfamilier skal bruge halve dage på at komme til undersøgelse eller behandling. Nære sundhedstilbud er ikke en bonus, det er en nødvendighed.

Derudover skal vi have en langt mere smidig sagsbehandling i byggesager og udstykninger. Det må ikke tage fire, fem eller seks år at få lov til at bygge eller udstykke en grund. Når mennesker ønsker at bosætte sig på landet, skal vi gøre det nemmere, ikke sværere. Hurtigere og mere fleksible processer kan være afgørende for, om en landsby får nye familier og liv eller fortsætter med at miste indbyggere.

Jeg ser også et stort potentiale i at flytte flere kulturarrangementer og events ud i landdistrikterne. Når musikken spiller, når fællesskabet samler sig i haller og forsamlingshuse, så vokser sammenholdet. Her spiller de frivillige og ildsjælene en afgørende rolle. De gør en fantastisk indsats, men vi bør give dem bedre rammer. Et enkelt forslag kunne være et lille tilskud, for eksempel 500 kr. pr. arrangement, til rengøringshjælp. Det lyder beskedent, men det ville gøre en mærkbar forskel for mange foreninger.

Kommunen og byrådet gør allerede meget, men der er brug for mere. Flere puljemidler til frivillige, forsamlingshuse og idrætshaller vil styrke det fællesskab, som er selve livsnerven i vores landdistrikter.

For mig handler det ikke om at sætte by og land op imod hinanden, men om at skabe balance. Når vi investerer i landdistrikterne, så investerer vi i sammenhængskraften i hele kommunen.