Læsten

Landbrug på Haversmosevej 20 sendt på tvangsauktion

Læsten: Hans Henrik Hyltoft Andersen under konkurs har sendt landbrugsejendommen Haversmosevej 20 på tvangsauktion.

Det tinglyste areal udgør samlet 497.584 m², heraf vej 5.918 m². Der er cirka 42 ha dyrkbart jord. Resten jordareal er skov, krat og bygningsareal.

Ejendommen Haversmosevej 20 er en landbrugsejendom, der tidligere er anvendt til svineproduktion og planteavl. Besætningen er afviklet. Ejendommen trænger til generel renovering/vedligeholdelse.

Jorden har været bortforpagtet i 2016 til tredjemand, og bortforpagtningskontrakten udløb den 01.10.2016. Forpagtningskontrakten er ikke forlænget, og der er ikke indgået ny forpagtningskontrakt. Konkursboet har tilsået cirka 20 ha med hvede med henblik på at opfylde de grønne krav.

Der foreligger en tilladelse af 16.01.2002 til 400 årssøer. Det vides ikke kendskab om et kontinuitetsbrud kan betyde, at tilladelsen til dyreholdet bortfalder, eller at det tilladte dyrehold nedskrives.

Stuehuset har et samlet boligareal på 173 m², hvoraf bebygget areal udgør 139 m² og udnyttet tagetage udgør 34 m². Det er opført i mursten og eternittag i 1939 og er indrettet med indgang, bryggers/kontor, soveværelse, badeværelse, køkken, stue, uopvarmet udestue samt fire værelser på første sal. Fra gangen er der adgang til mindre/lidt fugtigt kælderrum, som anvendes til opbevaring, og hvor rør fra halmfyr mv. samt varmvandsbeholder findes. Det trænger til generel vedligeholdelse/renovering.

Ejendommen har endvidere et værksted/garage, hvor taget trænger til vedligeholdelse/renovering.

Stuehuset er udlejet, og den månedlige leje er 7.528 kroner, hvoraf 800 kroner vedrører a conto elforbrug, 200 kroner vedrører a conto vand og 120 kroner vedrører renovation. Lejeaftalen, som er vedlagt salgsopstillingen, er tidsubegrænset.

To mindre træterrasser, skydedør til have, drivhus, carport, bålhytte, fryser, tørretumbler og spabad medfølger ikke auktionskøbet, idet dette tilhører den nuværende lejer af stuehuset.

Driftsbygningerne er opført i røde sten eller pudset og hvidkalket facade og eternittage. Driftsbygningerne er indrettet til 400 søer med 7 kg’s produktion.

Driftsbygningerne består af:

  • Farestald, opdelt i 2 afsnit med i alt 104 farestier, ½ fastgulv og ½ risteareal.
  • Løbeafdeling, 23 løbebokse og dybstrøelsesareal, kan anvendes til UK produktion. Dør er i stykker.
  • Drægtighedsstald, bygningen er isoleret og indrettet med 16 stier af 18 stipladser til drægtige søer.
  • Gulvfodring og linespil under spalterne (linespillet er defekt).
  • Poltestald, 3 stier med fastgulv og gulvfodring. Et vindue er i stykker.
  • Gyltestald, 8 stier af 12 stipladser, gulvfodring og fast gulv og spalteareal.
  • Klimastalde, 2 sektioner med cirka 120 stipladser til smågrise 7-30 kg.
  • Bufferstald, ældre staldafsnit med fastgulv og stier. Tidligere anvendt til sygestier.

Det bemærkes, at der er indrettet en mindre lejlighed med eget køkken og bad i en af de ældre stalde uden byggetilladelse fra kommunen. En auktionskøber skal derfor søge dispensation ved kommunen om godkendelse heraf.

Ejendommen indeholder i øvrigt et kornanlæg bestående af 2 amerikanersiloer fra LM med en kapacitet på 1.000 t/stk. med omrører, beluftning og støbt korngrav og transportsystem med 40 t/h. Brovægt er på 602 t og ligger i forbindelse med kornsiloerne. En omrørersnegl til den ene amerikanersilo er i stykker.

Der er indgået en lejeaftale for begge amerikanersiloer. Lejeaftalen, som er vedlagt salgsopstillingen, er tidsbegrænset og udløber den 01.04.2017.

Ejendommen indeholder endvidere 3 ældre glasfibersiloer og en gylletank på 3.000 m³ fra 1993. Gylletanken indeholder en begrænset mængde vaskevand.

Ejendommen opvarmes med halmfyr fra 2013. Der leveres el fra forsyningsnetværk samt vand fra privat alment vandværk.

Rekvirenten kender ikke stand på vvs-installationer mv., ligesom rekvirenten ikke kender til lovlighed, stand eller funktionalitet af ejendommens el-installationer eller medfølgende hårde hvidevarer.

Fremvisning af ejendommen kan ske den 07.11.2016 efter forudgående tilmelding til advokatsekretær, Marianne Horn, på telefon 33 34 08 21 eller e-mail mah@lett.dk.

Ejendomsværdien er sat til 8.300.000 kroner, heraf grundværdi 1.967.300 kroner.

Tvangsauktionen afholdes onsdag den 16. november klokken 09:30 ved Retten i Randers

Kommentarer