Debatindlæg af Finn Rytter Larsen, Blenstrupvej 30, Gjerlev

Jens Peter Hansen er særdeles aktiv og grundig. Han bruger videnskabelige og forskningsmæssige resultater i massevis, og det skal han også have ros for.

Desuden har han mindst to lidenskaber, nemlig cykling og vindmølleenergi, som jeg godt vil kommentere på. Det er ikke altid, at lidenskab og videnskab kan forenes.

I skoledebatten blev der bragt adskillige indlæg og høringssvar, som byggede på forskning og videnskabelige undersøgelser. Som vi ved, var der ikke tale om enslydende konklusioner, og de beslutninger, der blev taget om skolestrukturen, byggede mest på de resultater, som passede byrådsflertallet – incl. Jens Peter Hansen – bedst.

Nu er det ikke, fordi jeg vil genoptage debatten om skolestrukturen, men jeg vil forsøge at gøre Jens Peter Hansen (og eventuelle læsere) begribeligt, at hans konklusioner vedrørende vindmøller og cykling ikke nødvendigvis er de rigtige.

For eksempel:
Allerede nu betaler vi selv langt mere, end hvad der aflæses på diverse afregninger. F.eks. har forskere beregnet (Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 96), at de samlede helbredsrelaterede eksterne omkostninger i Danmark relateret til luftforurening var ca. 29 mia. DKK/år i 2011.

Dette har han skrevet i et svar til Simon Ø. Simonsens læserbrev om 46 vindmøller ved Overgård. Han skriver intet om, at et vist antal vindmøller kunne have forhindret luftforurening for ca. 29 mia.

Når det drejer sig om cykling, vinder lidenskaben klart over videnskaben. Jens Peter Hansen mener, at det vil være en god forretning at lave stiunderføringen i Gudenåen under Randersbro. De mange millioner vil hurtigt blive tjent på besparelser i sundhedsudgifter: Der vil komme så mange ekstra på cyklen, som kan nøjes med en tur på 3,1 km fra Randers St. til Regionshospitalet – i stedet for 3,4 km! At der findes kortere veje (ned til 2,5 km) erkender han, men de er uhensigtsmæssige!

Man skal huske, at tallene er beregninger og ikke fakta, og det er her, at Jens Peter Hansen fejler og lader lidenskaben regere, og i ren forblændelse over alle de “kendsgerninger”, han kan fremtrylle, forsøger han at “tromle” spørgsmål og indsigelser ned.