Lad os få en konkret plan for Flodbadet i Randers
Af Lucas Berggren, Venstre
Siden Kærsmindebadet lukkede i 2015, har vi i Randers haft et tomrum, som ingen endnu har formået at udfylde. Sommerens varme dage, udflugter med vennerne og en tur i det kølige vand, er billeder der males i byer som vores over hele landet, men hvor skal vi som borgere i Randers midtby søge hen?
Flodbadet skal være til nytte og gavn for os alle sammen, og ikke kun være en god idé på papiret
Flodbadet er et af Randers’ mest lovende projekter for byliv, fritid og sundhed. Der er tale om en unik mulighed midt i byen: rent badevand, trygge faciliteter og et sted hvor familier, unge og ældre kan mødes, svømme, motionere – og få oplevelser, man i dag skal til Aarhus eller Aalborg for at finde.
Men sandheden er, at Flodbadet i Randers lige nu kun er idéer og billeder, ikke en færdig beslutning.
Det vil jeg ændre på.
Hvis jeg bliver valgt ind, vil jeg arbejde for, at byrådet tager den endelige politiske beslutning om Flodbadet det første år af valgperioden.
Det betyder en konkret plan for at:
- Placeringen fastlægges
- Finansieringen lægges i budgettet
- Tidsplanen besluttes
- Randers får et Flodbad, ikke bare en vision for det
Vi skal udnytte Gudenåen og fjorden bedre. Vandet er vores største natur- og kulturressource, og vi skal ikke nøjes med kun at kigge på det. Et Flodbad og en flydende sauna kan være med til at skabe liv i midtbyen, styrke folkesundheden og gøre Randers mere attraktiv for både borgere og besøgende.
Randers skal være en kommune, hvor tingene bliver gjort – ikke et sted hvor vi bare taler om dem.
Hvis du også mener, tiden er kommet til et Flodbad, der rent faktisk bliver bygget, håber jeg på din stemme.















Kommentarer