Kronjyllandskalenderen 2018
Soroptimist International Randers og Lions Purhus havde så stor succes med samarbejdet omkring udgivelse af KRONJYLLANDSKALENDEREN sidste år, at foreningerne nemt kunne beslutte at det samarbejde skulle fortsætte.
Samarbejdet kom oprindelig i stand da begge klubbers medlemmer hver især i nogen tid havde arbejdet med
en idé om at udgive en kalender, der skulle sælges til gavn for klubbernes velgørende arbejde. Da der på flere andre områder havde været et godt samarbejde mellem de to klubber, enedes man om at forene anstrengelserne og gøre aktiviteten til et fælles projekt.
Resultatet i år er blevet om muligt endnu mere vellykket end sidste års kalender. Man har været rundt i det meste af Randers Kommune for at finde egnede motiver, og man har lyttet til de ændringsforslag der kom efter udgivelsen sidste år.
I KRONJYLLANDSKALENDEREN 2018 er der blevet indsat et kort over Randers Kommune, der viser hvor hvert enkelt billede er taget, ligesom der under hver måneds billede er skrevet en lille tekst, der fortæller om stedet. På de enkelte kalenderblade er dagsfelterne blevet større, således at man nu f.eks. kan notere fødsels- og mærkedage.
Kalenderen er finansieret af velvillige annoncører, der ligesom sidste år ikke var i tvivl om at dette projekt var godt at bakke op om. Det færdige resultat tager sig særdeles godt ud, og medlemmerne i de to klubber glæder sig til at sælge kalenderen i et stort antal til gavn for det humanitære arbejde i klubbernes lokalområde. Kalenderen sælges for 50,- kr. pr styk.
Kalenderen sælges i Soroptimisternes Julebod der er opstilles den 25. november og 2. december i Houmeden i Randers. Den kan også købes i forbindelse med JUL PÅ SLOTTET den 25. og 26. november.
Yderligere ligger kalenderen til salg i udvalgte forretninger f.eks. hos Arnold Busck i Torvegade samt hos Galleri Sønderbæk.
Overskuddet fra salget af sidste års kalender er blevet uddelt til flere lokale projekter i området.
F.eks. har soroptimisterne uddelt midler til bl.a. Mødrehjælpen og hospitalsklovnene i Randers. Lions har doneret en serie sangbøger til plejecenteret i Spentrup samt ydet et tilskud til handicaplejren i
Osted.
SI Randers og Lions Purhus
Der er stor lighed i de to foreningers opbygning og arbejde. Begge klubber arbejder for at forbedre
menneskers vilkår og støtte samfundets svage. I begge klubber arbejder medlemmerne vederlagsfrit,
således at alle indsamlede midler ubeskåret går til gode formål lokalt, nationalt og internationalt.
Både SI Randers og LC Purhus lever op til sloganet ”0 til administration” idet de nødvendige udgifter til administration betales af medlemmerne via kontingentet.
Klubbernes præsidenter Lotte Christensen(SI Randers) OG Poul Vinter(Lions Purhus) udtrykker deres
stolthed og store tilfredshed med resultatet af samarbejdet på tværs af klubberne, og ser frem til at
gennemføre andre fælles aktiviteter i fremtiden.
Kommentarer