Kraks blå bog har optaget fem randrusianere

173 personer har fået en plads i Kraks berømte blå bog. Bogen udkom torsdag den 31. maj og her har fem randrusianere været så heldige at være blandt de valgte.
Bogen omhandler danske personligheder, der betyder noget særligt indenfor deres fagområde.
De fem randrusianere der har fået tildelt en plads er:
- Poul Toft Frederiksen, program manager for Aftagerpanelet ved Københavns Universitet. Han er med til at sikre kompetencerne for de studerende på universitetet, som kan matche hvad arbejdsmarkedet efterspørger. Han bor idag i Viborg, men blev i 1962 født i Randers.
- Peter Kjær Jensen, adm. direktør for PostNord. Han bor idag i Charlottenlund i Gentofte Kommune, men blev i 1969 født i Randers.
- Klaus Oberthanner Skjødt, adm. direktør for Sparekassen Kronjylland. Han er født og opvokset i Randers, men bor idag i Silkeborg. Bankdirektøren har dog stadig sin daglige gang i Randers, da Sparekassen Kronjyllands hovedkontor er placeret her.
- Roger Buch, forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han er kendt for at være i ekspert i kommunalpolitik og den 50-årige forskningschef, er født og fortsat bosat i Randers.
- Lise Jeppesen, museumsdirektør ved Randers Kunstmuseum. Hun afviger fra resten, da hun er født i byen Brørup, der ligger mellem Esbjerg og Kolding. Tilknytningen kommer efter hun har bosat sig i Randers, hvor hun også arbejder.
Kommentarer