Debat og politik

Kommunen øremærker to millioner kroner til kultur og fritid

Arkivfoto: Randers Kommune

Sundheds-, Idræts- og Kulturudvalget besluttede onsdag aften den 7. juni at igangsætte flere konkrete initiativer på baggrund af kommunens Kultur- og Fritidspolitikker.

Med afsæt i kommunes byrådsvision 2030 har Randers Kommune udarbejdet en Kulturpolitik samt en Fritids- og Idrætspolitik.

Efter begge politikker har været i offentlig høring, er de officielt blevet godkendt af byrådet. De to politikker beskriver kommunens mål og visioner inden for kultur- og fritidslivet. For at udmønte disse mål har det politiske udvalg øremærket én million kroner til hver af de to politikker.

– Med udvalgets beslutning kommer vi til at arbejde mere målrettet med de to politikområder og i særdeleshed med implementeringsplaner 2023-2026.  Vi vil blandt flere tiltag særligt have et fokus på børn og unges bevægelse. Ligesom vi på kulturområdet som en hovedindsats vil sikre, at flere borgere kan få glæde af kommunens aktive kulturliv. Kultur er med til at danne fællesskaber, som skaber både livsglæde og livsgnist, – og vi vil gerne have at endnu flere borgere opdager og oplever glæden ved disse fællesskaber, siger Louise Høeg, formand for Sundheds-, Idræts og Kulturudvalget.

Læs mere om de to politikker samt implementeringsplanerne er:

Randers Kommunes Fritids- og Idrætspolitik

Implementeringsplan 2023-2026 for Fritids- og Idrætspolitikken

Randers Kommunes Kulturpolitik

Implementeringsplan 2023-2026 for Kulturpolitikken

 

Kommentarer