Kommentar til debatten angående Kraftcenter Korshøj.
Jeg har fulgt debatten om Kraftcenter Korshøj gennem et stykke tid.
Jeg forstår godt Albæk borgernes frygt for deres område i Albæk, men jeg mener bare, at de også vil stå styrket med et kraftcenter i Harridslev.
Hvis man bare står og tramper i jorden og ikke vil udvikle, ender det i afvikling, da ildsjælene giver op.
Måske kunne Albæk borgerne tænke innovativt i stedet for. Sikke muligheder der er for området med huset og de grønne arealer (festival, mtb lige ved skoven, skovbørnehave, store udendørs stævner for rideskolen).
Jeg har lige været i Nordskoven i Silkeborg. Der var et stort familietræf for mtb motionister. Samme sted er der jævnligt orienteringsløbetræf for familier, med campingvogne over det hele, musik og forskellige aktiviteter for familierne.
Tænk modsat: Kun fantasien sætter grænser! Hvad kan fodboldbanerne have forhindret af aktiviteter.
Der kunne komme et spændende kraftcenter i Albæk hvis man vil.
Kommentarer