Samfund

Klimabroen giver større samfundsøkonomiske gevinst end først antaget

Visualisering af vejen på klimabroen over Randers Fjord. Illustration: Randers Kommune

En ny samfundsøkonomisk analyse af Klimabroen viser, at broen er en endnu bedre samfundsinvestering end først antaget. Borgerne kan se frem til at spare 2.500 timer i trafikken hver dag, når Klimabroen er etableret.

Tirsdag vedtog Randers byråd, at klimabroen fortsat skal forbindes til Udbyhøjvej, og samtidig vil dæmningen over det nordlige havnebassin blive anlagt i kote 4 for at øge klimasikringen. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse onsdag.

I januar-marts 2024 var der høring om et tillæg til kommuneplanen for at planlægge klimabro-forbindelsen. Der blev i høringssvar og på to borgermøder stillet en række spørgsmål. Derfor vedtog byrådet dengang, at der skulle gennemføres nogle supplerende undersøgelser for at svare på spørgsmålene.

Blandt undersøgelserne var en ny trafikmodel med basis i trafiktal for 2024 i stedet for 2019. Og dermed var der også basis for at kunne få udarbejdet en ny samfundsøkonomisk analyse af, om det kan betale sig for samfundet at investere i en klimabro og også en Østbroforbindelse.

Den nye trafikmodel bruges til at beregne, hvor meget tid og hvor mange kørte km, der kan spares med en trafikforbindelse. I en samfundsøkonomisk analyse omregnes tiden og de kørte kilometer i penge for samfundet. Kort sagt sættes der værdi på den tid, det koster at køre kontra udgiften til at bygge broen og vejen. Der regnes dermed i en såkaldt intern rente, som normalt ligger på 4-6 procent, hvis en investering i infrastruktur skal være god.

Det er Cowi som har udarbejdet den samfundsøkonomiske analyse.

Stor gevinst for samfundet

– Vi står nu med en intern rente, der for klimabroen hedder 27,9 procent. Det er en fordobling, siden vi tog afsæt i en trafikmodel, der havde 2019-trafiktal som basis. Den rente er helt ekstraordinært god, siger Frank Nørgaard (DF), formand for Miljø- og teknikudvalget i Randers Kommune og fortsætter:

– Forklaringen på den meget stærke forrentning er, at der nu anvendes gps-data til at se på trafikken, og trafikmodellen er dermed blevet bedre og mere præcis. 2019-trafikmodellen underestimerede simpelthen hvor mange, der vil få glæde og gavn af en klimabro. Nu har vi en mere retvisende model. Vi er blevet overraskede og har virkeligt været kritiske over for resultatet. Men den er god nok. Der er en helt vild stærk investering i at flytte halvdelen af trafikken på Danmarks mest trafikerede kommunevej, siger Frank Nørgaard, og henviser til, at klimabroen ifølge analysen vil flytte tæt på 50 procent af trafikken fra Randers bro til Klimabroen.

Frank Nørgaard fortsætter:

– Det er bare med at komme i gang. Vi vil hver dag spare cirka 2.500 timer i trafikken og 11.500 kørte kilometer. Det kommer de tusindvis af borgere, der hver dag krydser Randers Fjord til gode. Og så kombinerer vi infrastruktur med klimatilpasning og får dobbelt gevinst af vores penge. Det er godt købmandsskab.

Også en mulig Østbroforbindelse er der lavet en ny samfundsøkonomisk beregning for.

Den viser fortsat også en god intern rente, som dog er faldet fra 8,7 procent med 2019-trafiktal til 7,7 procent med afsæt i 2024-trafiktal. Byrådet har derfor også vedtaget, at Klimabroen skal laves før en Østbroforbindelse, da langt flere borgere får glæde af Klimabroen.

Hvad vedtog byrådet

På byrådsmødet i går tirsdag 24. juni 2025 vedtog Randers Byråd, at klimabro-forbindelsen fortsat bliver forbundet til Udbyhøjvej, fordi det giver størst gevinst for flest trafikanter. Samtidig vil der blive arbejdet videre med løsninger på at begrænse ‘smutvejskørsel’ mellem Udbyhøjvej og Dronningborg Boulevard.

Det blev også vedtaget, at den del af klimabroen, som ligger på en dæmning i det nordlige havnebassin, bliver en meter højere end tidligere forudsat, for at tage hensyn til lystsejlere. Og samtidig bliver der indarbejdet en stiforbindelse under klimabroen nord for dæmningen med et automatisk højvandslukke.

Se byrådsreferatet fra 24. juni 2025 sag nr. 169 her.

Fakta: Hvad er undersøgt:

  • Opdatering af en trafikmodel, som tager basis i trafikmængder i 2024 i stedet for 2019 og dermed også en ny samfundsøkonomisk analyse af investeringen i en klimabro samt østbroforbindelse.
  • Alternative veje frem for at broen kobles på Udbyhøjvej
  • Mulighed for stiforbindelser under Klimabroen ved lystbådehavnen
  • Mulighed for at hæve højden for gennemsejling gennem dæmningen i det nordlige bassin.
  • Gennemført proces sammen med berørte beboere for at hindre smutvejskørsel mellem Udbyhøjvej og Dronningborg Boulevard
  • Analyse af trafikafvikling i krydset Dronningborg Boulevard/Østervangsvej for at mindske kødannelser i krydset
  • Opdateret samfundsøkonomisk analyse af Klimabroen og Østbroforbindelsen der viser størst gevinst ved en Klimabro.

Se hvordan klimabroen påvirker din kørsel

En ny teknisk løsning gør det nu muligt, at du kan tjekke, hvor lang tid det vil tage for dig at komme fra et område til et andet i Randers Kommune både med og uden en Klimabro.

Se det her!

Figur 1: Sparet tid fra punkt til punkt med Klimabroen:

Figuren viser sparet rejsetid mellem de forskellige zoner i kommunens trafikmodel i forhold til i dag, når Klimbroen er etableret. Figuren viser, at der er en tidsbesparelse fra så godt som alle zoner med undtagelse af ganske lidt øst-vestgående trafik. I alt spares cirka 2.500 timers rejsetid dagligt, når Klimabroen er etableret. Illustration: Cowi.

Figur 2: Østbroen og Klimabroen:

Figuren viser forskellen i rejsetid, hvis der blev etableret en østbroforbindelse fremfor en Klimabro. Figuren viser, at dele af det nordøstlige af kommunen vil komme en anelse hurtigere frem med en Østbroforbindelse, mens borgerne i resten af kommunen vil have længere rejsetid med en Østbroforbindelse. Figuren tager ikke højde for, at der er færre borgere i den nordøstlige del af kommunen end resten af kommunen. Illustration: Cowi.

 

Kommentarer