Samfund

Klar til kamp – Vestervangsskolen får skolemælkspenge til fodboldtøj

Skolemælkslegatet går til aktiviteter, som styrker skolebørns fællesskab, sundhed og trivsel. Modelfoto: Mejeriernes Skolemælksordning

Vestervangsskolen i Randers har fået 5.000 kroner fra Skolemælkslegatet til at købe spilledragter til skolefodbold for piger og drenge.

Snart er Vestervangsskolens pige- og drengefodboldhold klædt på til kamp. Skolen har nemlig fået 5.000 kroner fra Mejeriernes Skolemælkslegat til at købe spillersæt – shorts, trøje og strømper – som deltager i den landsdækkende skolefodboldturnering DR Ultra Skolepokalen.
Vestervangsskolen er er en af de 32 skoler, der fik midler ved den anden af årets to legatuddelinger. I alt søgte 271 skoler om skolemælkspenge. Hos Mejeriernes Skolemælksordning, der står bag Skolemælkslegatet, glæder Senior Marketing Manager, Rasmus Flade Nielsen, sig over den store interesse for Skolemælkslegatet:
”Det viser endnu en gang, at legatet har sin berettigelse. Selvom vi ikke kan glæde alle, er det meget tilfredsstillende at kunne støtte en bred vifte af spændende tiltag, der bidrager til sundhed, trivsel og fællesskab til gavn for rigtig mange skolebørn.”

En håndsrækning

To gange om året kan skoler, der er medlem af Mejeriernes Skolemælksordning, søge midler fra Skolemælkslegatet. Legaterne går til sundheds- og fællesskabsfremmende aktiviteter og fungerer som en håndsrækning til aktiviteter eller tiltag, hvor skolens egen økonomi ikke rækker. Hver ansøger kan søge om op til 5.000 kr. til et projekt.
Legatet kan søges af lærere, elevråd, pædagoger og forældreråd fra alle skoler, som er med lem af skolemælksordningen.

Fakta om skolemælkslegatet

  • Gives til formål, der fremmer sundhed, bevægelse, fællesskab og trivsel.
  • Uddeles to gange om året – forår og efterår.
  • Hver ansøger kan søge om op til 5.000 kr. til et projekt.
  • Ved den seneste legatuddeling blev der uddelt 2.500-5.000 kr. til de udvalgte ansøgere.
  • Legatet kan søges af lærere, elevråd, pædagoger, forældreråd og skolebestyrelser fra alle skoler, som er medlem af Mejeriernes Skolemælksordning.
  • Cirka 1.000 skoler er med i Mejeriernes Skolemælksordning, og aktuelt får ca. 52.000 børn skolemælk gennem ordningen.
  • Mejeriernes Skolemælksordning består af Thise Mejeri, Arla, Øllingegaard og Naturmælk, og den daglige drift varetages af Mejeriforeningen.

 

Kommentarer