I juni 2015 besluttede et flertal i Randers byråd at ændre styrelsesvedtægten og nedsætte udvalg på ny. Den 5. april 2018 afsagde Randers Byret dom om at kommunalbestyrelsens beslutning tilbage i juni 2015 var ugyldig. Efterfølgende har Randers Kommune bedt Kommunernes Landsforening, KL, om at vurdere konsekvenserne af dommen.

– Nu har vi fået KL-konsulenternes vurdering, og derfor sætter vi en sag på det kommende byrådsmøde, så politikerne kan behandle svarene, udtaler kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt

Efter dommen i april 2018 stillede byrådsmedlemmerne Bjarne Overmark og Kasper Fuhr Christensen spørgsmål til forvaltningen om dommens konsekvenser. Derfor bad forvaltningen Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ankestyrelsen om at udarbejde et notat. Det var ikke muligt, og det blev i stedet KL, som har udarbejdet en juridisk gennemgang af dommens virkninger.

Vurderinger

Udvalgsbeslutninger truffet af de udvalg, som blev nedsat i juni 2015 ikke ugyldige – KL vurderer, at beslutningerne ikke var ugyldige. Det skyldes, at udvalgene gennem en længere periode fungerede og traf beslutninger og afgørelser, som kan have haft betydning for borgere og virksomheder, som har indrettet sig i tillid til, at afgørelser og beslutninger står ved magt. Samtidig kunne alle beslutninger, der blev truffet af udvalgene også behandles i byrådet.

Udvalgsmedlemmer skal ikke efterbetale vederlag – KL har også vurderet om de udvalgsmedlemmer og formænd, som fik posterne i juni 2015 skal betale vederlag tilbage for perioden fra juni 2015 til udgangen af 2017. I januar 2018 gik det nye byråd i gang, som blev valgt i november 2017. KL vurderer, at der ikke skal betales tilbage, da udvalgsmedlemmer og formænd varetog deres hverv i perioden.

Der er ikke hensyn der taler imod at udbetale mistet vederlag til udvalgsmedlemmer/formænd – Dernæst vurderede KL, om de udvalgsmedlemmer som mistede deres hverv i juni 2015 – da byrådet nedsatte nye udvalg – skal have deres mistede vederlag tilbagebetalt. Det drejer sig om tre tidligere udvalgsformænd samt et udvalgsmedlem med hhv. ca. 15.000 kr. ca. 12.000 kr. ca. 17000 kr. og ca. 2000 kr. pr. måned. Her peger KL på, at når en forvaltningsmyndighed konstaterer, at dens afgørelse er ugyldig, er det et krav, at der rettes op på det medmindre der er modsatrettede hensyn. KL vurderer ikke at der er hensyn som taler imod, at Randers Kommune efterbetaler vederlaget.

Byrådsmedlemmer og ansatte er ikke erstatningsansvarlige – I sit notat vurderer KL også, at hverken politikere eller (tidligere) ansatte har et erstatningsansvar for et tab, som kommunen kan lide som følge af sagen.

For politikerne skyldes dette, at de ikke burde have vidst eller vidste, at der ville være tale om en ulovlig beslutning.

For de (tidligere) ansatte gælder, at KL vurderer at forvaltningen næppe kunne have rådgivet byrådet anderledes end man gjorde. Op til ændringen af styrelsesvedtægten beskrev forvaltningen både mundtligt og i notat, hvad de generelle rammer er for en lovlig ændring af en styrelsesvedtægt. Samtidig vurderede både Statsforvaltningen, Indenrigs- og Økonomiministeriet og Ombudsmanden, at der ikke var grundlag for at tage sagen op. Derfor vurderer KL, at der ikke er noget ansvarsgrundlag for de ansatte.