Langå

Karen Fokdals afstedsfest på Langå Skole

Se billedserie Indsendt foto

Alle på Langå Skole ved hvem Karen er. For de har allesammen på et eller andet tidspunkt haft noget med hende at gøre. Alle børn fra 0-6. klasse har mødt hende hver morgen til morgensang, hvor hun har styret morgensang og givet meddelelser om hvad dagen bringer.

Senere i skolelivet har eleverne mødt hende som en uundværlig del af Langå Skoles Musical, der er kendt og anerkendt i mange kredse og har fostret mange stjernefrø.

I den sidste ende af skolelivet mødte eleverne hende på vej til eksamen, hvor hun har stået for alt lovgivningen, koordination og planlægning vedrørende denne, og igen senere når hun sendte dem afsted ud i livet efter dimissionsfest.

Eleverne har alle nydt året rundt at blive sendt af sted på jule- eller sommerferie med en sang af Karen. Personalet på Langå Skole har mødt hende til jobsamtale når de er startet. Derefter har de mødt hende utallige gange, når der skulle planlægges skema, temauger, alternative skoledage og fagdage år efter år.

Og ikke mindst vikar-planlægningen, hvor der hver morgen hænger et vikarskema, der emmer af omsorg og viden om den enkeltes kompetencer, så både personale og elever får en god dag selvom man ikke skulle det man plejede.

Karen er et kendt ansigt i byen, da hun er formand for Langå Kulturhus og laver en stor del teater i omkring Langå. Karen har været 41 ½ år på Langå Skole, hvor hun startede med at være en af de yngste på
lærerværelset og ny-uddannet lærerinde.

Senere tog hun mod til sig og søgte jobbet som viceinspektør, denne stilling har hun haft siden 2002, hun har derfor været med til ansættelsessamtalerne ved næsten samtlige medarbejdere, selv skolens nuværende og forhenværende skoleledere Arne Wang og Morten Mølenberg Jakobsen. De begge har nydt stor glæde af Karens erfaring, menneskesyn og humor.
 
I vind og blæst og sågar stormvejr er hun som en fast klippe, som alle vokser ved og kan tage afsætning fra, når man er stærk nok. Derfor er det også med et vemodigt hjerte, at hele Langå Skole sender deres allesammen Karen afsted på pension og til endnu mere tid til alle de ting hun også brænder for.

Kommentarer