Den 29. september markeres FN’s internationale madspildsdag, som også er Danmarks nationale madspildsdag. Dagen sætter fokus på den enorme udfordring, madspild udgør – både økonomisk, socialt og miljømæssigt i alle landets kommuner. Samlet set smider hver borger i Danmark i gennemsnit 47 kilo spiselig mad ud om året. Det svarer til et klimaaftryk på næsten 200 kilo CO₂ pr. person.

Men madspildet sker ikke kun i de private husholdninger. Kantiner, restauranter og detailhandlen står også for en væsentlig andel. Derfor har både spisesteder og supermarkeder i hele landet sat nye initiativer i gang for at vende udviklingen – og indsatsen kan mærkes i danske kommuner fra Aalborg til Aabenraa.

Svanemærkede kantiner reducerer spildet

En ny analyse fra Miljømærkning Danmark viser, at svanemærkede kantiner i perioden 2023–2025 i gennemsnit har reduceret deres madspild med 11 procent. Den reduktion svarer til 0,11 kilo CO₂e pr. frokostportion. Omregnet til en gennemsnitlig kantine med 150 daglige gæster betyder det en besparelse på 3.630 kilo CO₂e om året.

Resultaterne kommer ikke af sig selv. Svanemærket stiller nemlig konkrete krav til kantiner og restauranter. Hvert spisested skal have en medarbejder med ansvar for madspild, alle ansatte skal oplæres i at forebygge spild, og spildet skal måles pr. gæst. Derudover skal spisestederne identificere, hvor spildet opstår – eksempelvis i buffeten eller på tallerkenen – og iværksætte tiltag, der nedbringer mængden.

– Madspild er verdens tredjestørste kilde til CO₂-udslip. Derfor er det afgørende, at vi arbejder målrettet med at forebygge det. Vores analyse viser, at kravene gør en reel forskel, siger Frederik Gudi Sommer-Gleerup, certificeringschef i Miljømærkning Danmark.

Svanemærkets tilgang er helhedsorienteret. Ud over at mindske madspild stilles der skrappe krav til indkøb, fødevarer, affald, kemikalier, energi- og vandforbrug. Det betyder, at restauranter og kantiner kan bruge mærkningsordningen som et redskab til at optimere både driften og miljøindsatsen.

Detailhandlen skaber netværk for overskudsmad

Mens restauranter og kantiner arbejder systematisk med spild, har detailhandlen taget et andet greb. Salling Group – der står bag føtex, Bilka og Netto – har etableret partnerskabet MadPlus sammen med FødevareBanken. I dag er der faste afhentninger af overskudsmad i mere end 400 butikker landet over, hvor frivillige og sociale organisationer sørger for, at maden når videre til mennesker i stedet for at ende som affald.

En typisk kasse med overskudsmad kan bestå af brød, der ikke blev solgt på førstedagen, dåsetomater med buler eller skæve grøntsager. Når FødevareBanken og andre partnere som Wefood og Stop Spild Lokalt afhenter varerne, bliver de til millioner af måltider for mennesker i svære livssituationer.

– MadPlus viser, at når vi tænker nyt og arbejder sammen, kan vi forandre et system, hvor værdifuld næring i dag går til spilde. Det handler ikke kun om at redde ton efter ton af fødevarer – det handler også om at skabe måltider, håb og fællesskab, siger Lea Gry Von Cotta-Schønberg, direktør i FødevareBanken.

Salling Group har sat et ambitiøst mål: Madspildet i koncernens butikker skal halveres inden 2030. Målet er at tredoble den mængde overskudsmad, der bliver reddet, fra 1.300 ton til 4.000 ton årligt – svarende til 6,5 millioner måltider. For at lykkes arbejder MadPlus på at opbygge et netværk af afhentningsruter, så nærliggende butikker kan få hentet mad regelmæssigt. I Randers er der eksempelvis etableret en rute mellem områdets Netto-butikker, to føtex og en Bilka.

En fælles indsats i alle kommuner

Tallene taler deres tydelige sprog: Den danske servicesektor, hvor kantiner og storkøkkener indgår, står alene for 42.000 ton madspild årligt. Detailhandlen bidrager også væsentligt. Derfor er samarbejder som MadPlus og de systematiske indsatser i svanemærkede kantiner vigtige skridt på vejen mod FN’s mål om at halvere madspild inden 2030.

På denne nationale madspildsdag er budskabet klart: Kampen mod madspild kræver fælles handling. Fra de store dagligvarekæder til kommunale kantiner – og ikke mindst i de danske hjem – skal indsatsen styrkes, hvis vi skal skabe et mere bæredygtigt fødevaresystem.