Langå

Julegudstjenester for Langå Skole

Se billedserie En gruppe kommende konfirmander havde formet et kor, som sang sange i forbindelse med gudstjenesten. Foto: Niels Drescher Pedersen.

I Langås kirke har dagplejebørn og børnehavebørn samt alle deres voksne allerede været i kirke og oplevet det lille Jesusbarn ligge i sin kryppe, sunget sange og pyntet juletræet. Nu er turen så kommet til folkeskolebørnene.

Skrevet af: Niels Drescher Pedersen 

Torsdag den 21. december blev Langå Kirke fyldt op hele tre gange. Både de mindste, mellemste og store børn fra Langå Skole var nemlig på besøg i kirken for at holdet julegudstjeneste.

Læs mere her: Byens mindste pyntede juletræer i Langå Kirke

I går var det nogle af de unge mennesker, som skal konfirmeres i 2017, der stod for en del af programmet. De opførte et lille skuespil ”Den 4. vismand” med Nicolaj Lilleør – en af konfirmanderne – som oplæser.

Præsten Anna-Christine Bruhn Elming havde øvet med konfirmanderne og stod også for rekvisitter og kostumer.

En anden gruppe havde til dagens lejlighed lavet et kor under ledelse af korleder Malene Rohden. De sang to numre, ”Nu har vi altså jul igen” og ”Nero’s Expedition”.

Man kan selv høre korene synge på Langå Sogns hjemmeside her. 

Anna-Christine Bruhn Elming sluttede af med at ønske alle en glædelig jul.

Dette er en nyhed indsendt af Niels Drescher Pedersen. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu. 

Kan du lide, hvad du læser? Så gå ind på Facebook og “synes godt om” Randers Netavis her

Kommentarer