Kultur

Jubilæum fejret med hingsteparade

Statuen af Den Jydske Hest på Østervold i Randers kan i år fejre 50 års jubilæum. Det valgte Avlsforeningen Den Jydske Hest at markere, da der lørdag den 2. marts blev afholdt hingstekåring i på Lykkeshøj Ridecenter i Randers.

Det var den største hingstekåring igennem de seneste mere end 50 år med en rekordstor deltagelse på i alt 21 hingste.

Som afslutning på den historisk store hingstekåring blev mange af hingstene kørt ind på Østervold i Randers, hvor man med 15 jydske hingste, faner, fakler og flag gik i kortege op ad Østervold til statuen “Den Jyske Hest”.

Statuen blev opført i 1969 af kunstneren Helen Schou til minde om Randersegnens betydning både for avlsarbejdet med den jydske hest, de store hestemarkeder og Randers Dragonerne.

Omkring 200 mennesker var mødt frem for at se det historiske syn af hingsteparaden rundt om “Den Jyske Hest”.

Kommentarer