Jeg bliver dybt bekymret for de ældre i kommunen.
Af Rosa Lykke Yde, Medlem af Randers Byråd for SF Randers
Som de fleste nok er klar over, ændrer demografien sig, de næste år, på ældreområdet og
der kommer derfor langt flere ældre mennesker i Danmark.
Ikke kun fordi årgangene er store, men også fordi vi heldigvis lever længere. Det giver
imidlertid nogle økonomiske udfordringer for vores allesammens velfærd. For nok er mange
friske og rørige i flere år, men når vi for alvor blive gamle, lever vi også længere med store
plejebehov.
Hvad vil man så gøre i Randers?? Jo man reducerer antallet af plejehjem, gør det sværere i
fremtiden at blive visiteret til en plejebolig og gør de ældre mere utrygge ved at fjerne den
boligtype der hedder “ældreboliger med kald”. En boligtype hvor der er personale, der hurtigt
kaldes til hjælp.
At fjerne muligheden for at bo i “ældrebolig med kald”, vil ikke kun koste mange
medarbejdere deres job, men også betyde en langt større utryghed for de borgere, der
tidligere har haft kald, som nu, måske kun kan få tilbudt en bolig, som er ubemandet.
Det bliver en del af konsekvenserne, hvis den nye boligplan bliver vedtaget.
I SF-Randers ser vi også med stor bekymring på, at et flertal bestående af Venstre, Dansk
Folkeparti og Socialdemokratiet i omsorgsudvalget, i går, valgte at sende en boligplan i
høring. En plan hvor der lægger op til, nu og her, at lukke plejehjem, enten Havndal,
Dronningborg, Kristrup, Spentrup eller Fårup.
Årelange besparelser på vores kernevelfærd og opførelsen af et stort friplejehjem, kommer
derfor til at koste dyrt for de ældre, der rammes hårdt af sådan en flytning. Jeg håber at vi er
mange, der vil kæmpe for, at det ikke kommer til at ske. Hvis ikke man skal være halvdød,
for at komme på plejehjem, skal der nok blive rigeligt brug for de plejehjemspladser i fremtiden.
Kommentarer