Debat og politik

Ja til færre kolde hænder – men med konkrete løsninger, ikke varm luft

Af Jens Peter Hansen, Frie Stemmer – Jens Peter Hansen

Medlem af byrådet, Randers Kommune

Randers kommune er ligger rigtig lavt på udgifter til central ledelse og administration pr. indbygger. Alligevel er vi – ligesom mange andre – blevet ramt af en udvikling, hvor stadig flere opgaver forvaltes af højtuddannede djøf’ere og projektledere. Derfor hører vi her i KV25 debatten kandidater og lister gentage den velkendte parole: Færre kolde hænder, flere varme hænder. Problemet er bare, at der ikke anvises vejen til at opnå dette.

Det er halsløs gerning at fjerne personer blot fordi de får en høj løn. Opgaven består i at reducere opgaver og levere på et højere niveau ved at arbejde og organisere anderledes. Her er mit bud op tiltag:

  • Mindre varm luft, mere substans. Der skal være skarpt politisk fokus på kun at beskæftige sig med det, der gør en reel forskel for borgerne. For nuværende bruges megen politisk energi på positionering.
  • Færre regler – større frihed til faglighed. Vi bør kritisk gennemgå kommunens egne regler med henblik på at fokusere på mål frem for midler. Det vil give hurtigere sagsbehandling og større mulighed for situationsbestemte faglige vurderinger.
  • Opgaver skal løses bedst og billigst. Den effektive håndtering af Nordic Waste er et godt eksempel på, hvad der kan opnås i samarbejde mellem offentlige og private aktører.
  • AI skal bruges klogt og målrettet. En analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening når frem til, at djøf-arbejdet kan reduceres med 16% ved brug af kunstig intelligens (AI). Der bør nedsættes et § 17, stk. 4-udvalg med fokus på at udnytte potentialet i AI. Udvalget skal sikre bred politisk forankring, inddrage eksperter udefra og stille skarpt på, hvordan AI kan lette sagsbehandling og frigøre ressourcer til velfærd.

KV25 kandidater skylder borgerne i Randers at gå til valg på mere end overskrifter og paroler. Gode intentioner ændrer ikke noget. Energi og ikke mindst politisk erfaring og viljen til at prioritere er afgørende. Jeg er leveringsdygtig på dette, og vælger pragmatisk de effektive værktøjer uden at skelne til, om håndtaget er rødt eller blåt.Øverst på formularen

Kommentarer