Debat og politik

Integrationsydelse skaber fattigdom og hindrer integration

Læserbrev af Rosa Lykke Yde, Næstformand for SF Randers

”I Syrien kunne jeg ikke sove på grund af krigen, i Danmark kan jeg ikke sove på grund af økonomien”, læste jeg i avisen, en syrisk familiefar havde udtalt. Han er, som så mange andre nyankomne flygtningefamilier, meget bekymret og frustreret. Desuden må vi ikke glemme, at de mange nyankomne kommer krigstyngede til landet, og at deres traumer og bekymringer ikke blev efterladt ved den syriske grænse.

Den nytiltrådte Venstre-regering indgik forlig med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative, om at indføre en ”ny” integrationsydelse 1. september 2015. Integrationsydelsen var i virkeligheden bare en genindførsel af starthjælpen, som ellers blev afskaffet i finansloven 2012, som led i afskaffelsen af de såkaldte ”fattigdomsydelser”.

Denne Integrationsydelses har kæmpe store konsekvenser. For en flygtningefamilie med børn er det stort set umuligt, at få økonomien til at hænge sammen med denne urimelig lave ydelse. De nyankomne skal nu leve med en ydelse på SU-niveau, men uden ret til børnepenge eller tage lån, som de danske studerende, som de ofte sammenlignes med. I sidste uge kom SF med sit udspil til en integrationspolitik ”Vi skal integrere flygtninge – ikke fattiggøre dem” er en af overskrifterne. Jeg kunne ikke være mere enig.

Randers kommune har generelt succes med, at rigtig mange nyankomne flygtninge kommer i arbejde eller begynder på en uddannelse gennem Jobcenterets integrationsprogram. Cirka halvdelen er i job efter 3 år. Det er flot. Men hvad sker der med den anden halvdel? De skal leve af integrationsydelsen. Det har enorm betydning for deres og især deres børns hverdag?

En god start i landet giver bedre integration. Derfor er det simpelthen ikke i orden, at de voksne i flygtningefamilierne med børn, som går på sprogskole for hurtigt at lære dansk, og som måske endda samtidig er i ulønnet praktik for aktivt at søge job, også skal have massive økonomiske bekymringer. Ud over at skulle lærer et nyt sprog og en ny kultur at kende, skal de kæmpe med, at dække bare de basale behov i familien. Bekymringer om ikke at have mad nok, vintertøj til børnene, eller ikke at vide hvordan de skal betale den næste husleje. Integrationsydelserne er med til at skabe massiv fattigdom. Ligeledes vil det få alvorlige personlige og samfundsmæssige konsekvenser på længere sigt. Det vil naturligvis skade deres integration. Med disse økonomiske bekymringer bliver der ikke meget psykisk overskud til at lære et nyt sprog og til at integrere sig.

I SF mener vi, at det er helt afgørende, at vi hjælper de flygtninge, der har fået ophold i Danmark godt i gang. Derfor er det afgørende at staten ikke medvirker til, at flygtninge skal leve fattigdom.

I Randers er det vigtigt, at vi får øje på denne udfordring og gør noget ved det. Vi må sikre, at særligt disse flygtningebørn, får en god opvækst og gode muligheder. Vi kan ikke vente på at regeringen kommer til fornuft, men vi kan med lokale tiltag, hjælpe disse familier. Med lokalpolitisk velvilje kunne man afsætte en pulje på 5 millioner kroner til at sikre, at Randers forsat har en god integration i fremtiden. Vi skal ikke overse de mange frivillige kræfter, der hver dag hjælper disse mennesker. Deres hjælp er fuldstændig uundværlig. Integration kommer nemlig ikke af sig selv, men kræver en indsats. Ikke kun for de som kommer her til, men en indsats fra os alle.

 

Kommentarer