Mejlby

INGO åbner i Mejlby

Nu kommer Mejlby på kortet over byer med de karakteristiske orange INGO tankstationer i Danmark. På Mejlbyvej i Mejlby åbner INGO den fjerde station i Randers Kommune.

– Vi glæder os meget til at åbne i Mejlby, så borgerne i Mejlby og omegn får endnu bedre mulighed for at tanke benzin til lavpris. INGOs koncept med selvbetjening og lave priser er fremtidens måde at tanke benzin. Vi bygger på lang erfaring med det koncept, og derfor glæder vi os til at vokse med endnu flere stationer – siger Jesper Hyldal, der er salgsdirektør hos INGO.

Han understreger, at kunder med et Circle K kort fortsat kan anvende dette på stationen, efter den er blevet til en INGO station eller på en af de øvrige 154 INGO stationer.

INGO åbner i de kommende måneder 26 nye stationer landet over, og tanken på Mejlbyvej er den første blandt de nye stationer. Stationen ventes at stå klar til at betjene kunderne i sidste uge af februar (uge 9).

Enkelt og rart at tanke
Tanken på Mejlbyvej i Mejlby vil som de andre INGO selvbetjeningstanke være førende i at tilbyde danskerne benzin og diesel til lave priser. Men det er ikke det eneste krav, som INGO stiller som til deres nye stationer.

– Vi tror, at kunderne vil have faste lave priser frem for komplicerede rabatter og bonusser. Så lav pris vil altid være i fokus hos INGO. Men vi har også den holdning, at det skal være rart at tanke hos INGO. Derfor er vores tanke altid fyldt med lys, rene og indbydende – siger Jesper Hyldal.

INGO (tidligere JET) var i 1985 blandt de første i Danmark, der etablerede tankanlæg med selvbetjening og lavpris på brændstof. INGO har i dag 130 stationer i Danmark og udvider løbende med nye stationer. De kommende måneder åbner foruden stationen på Mejlbyvej 25 nye INGO-stationer og kommer dermed op på 155 stationer i Danmark.

Kommentarer