Hvert år rammes 25.000 danskere af en hjernerystelse, og hver tredje oplever senfølger. Tidligere har det været svært for borgere, som har oplevet langvarige senfølger, at navigere i de kommunale tilbud, der kan hjælpe dem på højkant igen, men det har man fundet en løsning på i Randers Kommune.

Siden Randers Kommune som den første kommune i Danmark og som en del af et toårigt projekt i 2022 ansatte en hjernerystelseskoordinator, får borgerne med senfølger nu langt bedre hjælp. Borgerne oplever blandt andet kortere, mere effektive og mere sammenhængende forløb; og måske vigtigst af alt, at de ikke længere står alene.

Siden maj 2022 har Marie Vissing Nedergaard været ansat som hjernerystelseskoordinator i Randers Kommune. Hendes fornemmeste opgave er at hjælpe de enkelte borgere med råd og vejledning.

– Jeg er borgernes navigator og hjælper dem blandt andet med at skabe overblik over, hvilke kommunale tilbud, der findes, og hvordan de kan hjælpe den enkelte. Der er også mulighed for en samtale med de pårørende, hvor jeg oplyser dem om, hvordan livet kan ændre sig efter en hjernerystelse, siger Marie Vissing Nedergaard og fortsætter:

– Tidligere har borgere med senfølger efter en hjernerystelse været meget overladt til sig selv; der er mange ting, man skal forholde sig til, og det kan være svært at overskue, når man har haft en hjernerystelse.

Jeg er ikke længere alene

Kiki Dolberg Stöcker er en af de borgere, der har fået hjælp af Marie Vissing Nedergaard. Tilbage i december 2019 fik hun en hjernerystelse, hvor hun i første omgang blev bedt om at se tiden an.

– Det første lange stykke tid følte jeg, at jeg var i ingenmandsland. Jeg havde to gode sagsbehandlere, der støttede mig, men ellers var det begrænset, hvor meget hjælp jeg kunne få, og jeg vidste ikke, hvor jeg skulle gå hen og hvilke tilbud, der fandtes for, at jeg kunne få hjælp til at komme ovenpå igen, siger Kiki Dolberg Stöcker.

Derfor har det haft stor betydning for hende, at der er kommet en hjernerystelseskoordinator.

– Før skulle jeg selv finde informationer. Nu bliver jeg bakket op, og jeg har en, som jeg kan gå til, hvis der er noget, jeg er i tvivl om. Der er en, der har forståelse for og kendskab til, hvad jeg går igennem. Kort sagt: Jeg er ikke længere alene, siger hun.

Praktikmulighed har stor betydning

Målet for Kiki Dolberg Stöcker er, at hun vender tilbage til arbejdet i det omfang, det er muligt. Som en del af sin jobafklaring har hun derfor deltaget i et undervisningsforløb på Hjernecenter Randers. Sammen med tre andre, der har haft lignende oplevelser, er hun blevet klogere på, hvad det vil sige at have en hjernerystelse, og hvordan man lever med den.

Undervisningen på Hjernecentret har været gavnlig for Kiki Dolberg Stöcker, og hun er efter undervisningsforløbet kommet i praktik. Praktikpladsen har hun selv fundet, og her arbejdede hun i første omgang to timer en gang om ugen. Nu arbejder hun seks timer om ugen fordelt over to dage.

– Jeg sidder for eksempel med opgaver inden for indkøb og marketing. Jeg er rigtig glad for, at jeg har fået den mulighed. Det har givet mig rigtig meget selvtillid og tro på, at jeg godt kan. Jeg har fået lidt af mit gamle jeg igen, siger Kiki Dolberg Stöcker.

Tværfagligt samarbejde er nøglen

Et væsentligt fokus i Marie Vissing Nedergaards arbejde er at understøtte det tværfaglige samarbejde, der sikrer et sammenhængende forløb for den enkelte borger. Hvor den enkelte borger tidligere skulle i kontakt med mange forskellige aktører i kommunen, bliver der nu i højere grad lavet en samlet plan for den enkelte borger: Hvad skal der ske og hvornår.

– Vi har haft succes med at lave hurtige og effektive forløb, hvor vi har tæt sparring på tværs i organisationen for eksempel mellem sundhed, Jobcenter og Hjernecenter. Ved hjælp af det tværfaglige fokus kan vi sikre, at vi sender borgere til de rette tilbud, og det betyder, at forløbene bliver kortere, hvilket er i alles interesse, siger Marie Vissing Nedergaard.

– Vi arbejder også tværfagligt ud af organisationen, når det for eksempel gælder unge borgere i uddannelse. Her er der fokus på, hvilke virkemidler der kan være gavnlige for, at den studerende kan gennemføre uddannelsen, forklarer hun-

Det tværfaglige samarbejde mellem forskellige kommunale aktører har gjort en stor forskel for Kiki Dolberg Stöcker.

– Det har hjulpet mig rigtig meget. Jeg har fået at vide i god tid, hvis jeg skulle noget, og jeg har selv haft indflydelse på mit forløb, så der ikke var nogen overraskelser, siger Kiki Dolberg Stöcker.

Og netop borgerens indflydelse på det enkelte forløb og individuelle planer er helt essentielt. Alle forløb skræddersyes nemlig individuelt, og der fokuseres på, at de hjernerystelsesramte borgere kan vende tilbage til deres tidligere liv i det omfang, det er muligt.

Mange muligheder for koordinatorhjælp

En stor del af de borgere, som Marie Vissing Nedergaard har hjulpet, er blevet henvist fra Jobcenter Randers, og her oplever man, at det har haft stor betydning, at der nu er en hjernerystelseskoordinator.

– Tidligere har det været svært, hvad man skulle stille op med den gruppe af borgere, fordi der ikke rigtig har været nogle tilbud til at hjælpe dem videre. Det var op til den enkelte sagsbehandler at finde hoved og hale i kommunens tilbud, og hvordan de kunne hjælpe den enkelte, siger Vivian Smith, socialrådgiver i Jobcenter Randers.

Vivian Smith er en af de to sagsbehandlere i jobafklaring, som man har valgt at give ekstra viden og opgaver i forhold til sager med hjernerystelse, og det er også noget af det, der har bidraget til den tværfaglige sammenhængskraft.

Det er dog ikke kun via jobcentret, at borgere kan komme i kontakt med Marie Vissing Nedergaard. De kan også henvises fra blandt andet egen læge, sygehuset, eller man kan selv kontakte hende.

– Det er ikke alle borgere jeg er i kontakt med, der ender med at få senfølger efter hjernerystelse. Jeg møder også borgere med en nyere hjernerystelse, som blot har brug for råd og vejledning i forhold til at vende hensigtsmæssigt tilbage til hverdagen med alt, hvad den indebærer med job og uddannelse med mere, siger Marie Vissing Nedergaard.

Har stor betydning

Kiki Dolberg Stöcker er ikke den eneste, der har haft gode erfaringer med hjernerystelseskoordinatoren. I de første otte måneder af projektet har 72 borgere med senfølger efter hjernerystelse været tilknyttet forløbskoordinatoren, og meldingen er klar: Det har gjort en stor forskel.

Både borgere, fagpersoner/sagsbehandlere og ledere oplever, at forløbskoordinatoren har medvirket til at skabe et langt bedre overblik og sammenhæng i borgernes rehabiliteringsforløb. Det medfører blandt andet, at de bedre kan klare hverdagen og gør det i højere grad muligt at fastholde dem på arbejdsmarkedet og i uddannelsesforløb.

Tilbuddet om at få hjælp af en hjernerystelseskoordinator henvender sig både til børn og voksne. Der er afsat midler til projektet frem til april 2024.