Ildsjæle i lokalråd
Debatindlæg af Simon Ødegaard Simonsen, kandidat folketing og byråd (V).
I Randers kommune bor en tredjedel af borgerne på landet og i de mindre landsbyer. Der er ingen tvivl om at landdistrikterne ofte føler sig noget glemt i Randers kommune.
Der kan være både geografisk men også mentalt noget lang afstand til Randers by. Af den grund blev der oprettet et landdistriktsudvalg midt i denne byrådsperiode. Selv om udvalget kun har virket i kort tid, er der skabt fornuftige resultater.
Måske skulle vi udbygge udvalget ved at inddrage lokale ildsjæle noget mere, måske ved oprettelse af
upolitiske Lokalråd i hver af kommunens mindre byer. Lokalrådene skulle være 3 eller 5 lokale bosiddende personer i lokalmiljøet organiseret under Landdistriktsudvalget. Ingen byrådsmedlemmer i lokalrådene.
Det ville give øget borgerinddragelse og en lettere vej for ideer og initiativer opstået lokalt med
direkte mulighed for vej gennem det politiske system og forvaltningen. Ildsjælene i de mindre byer ved nok bedst, hvad der er behov for.
Kommentarer