Debat og politik

Hvidbogen: Erhvervslivet er hovednøglen for kommunens borgere

Af Mogens Nyholm, Radikale

2. viceborgmester, Randers Kommune

I Hvidbogen Fremtidens Randers læses det, at vores kommune er i en negativ spiral. Den negative spiral skal vendes så udviklingen i stedet kan blive positivt selvforstærkende; er Hvidbogens budskab.

Af udfordringer har vi bl.a. lav beskæftigelsesfrekvens, for få private arbejdspladser (især arbejdspladser over 250 ansatte!), mange udsatte børn og unge, og levetiden hos mændene er lav i forhold til sammenligningskommuner.

I Hvidbogen Fremtidens Randers kommune læses, at vores kommune er i en negativ spiral. Den negative spiral skal vendes så udviklingen i stedet kan blive positivt selvforstærkende; er Hvidbogens budskab.

Af udfordringer har vi bl.a. lav beskæftigelsesfrekvens, for få private arbejdspladser (især arbejdspladser over 250 ansatte!), mange udsatte børn og unge, og levetiden hos mændene er lav i forhold til sammenlignings-kommuner.

Billedlig talt skal mange nøgler i spil for at vende den negative spiral så udviklingen i stedet bliver selvforstærkendes. Men hovednøglen til tackling af nævnte udfordringer er og bliver erhvervslivet i Randers kommune, tænker Radikale Venstre… selvfølgelig enkelt formuleret.

Flere virksomheder er vejen til højere beskæftigelsesfrekvens, lavere udgifter til indkomstoverførsler, og færre borgere uden for arbejdsmarkedet. Erhvervslivet er vejen til flere udsatte unge kommer i arbejde og får chancer i livet. Selvfølgelig i tæt samspil med uddannelsesområdet. Ren Win Win. Det er den eneste reelle vej til mange flere skatteindtægter, der ER basis-grundlaget for en positiv selvforstærkende effekt – vejen til positiv udvikling af vores kommune og dermed vejen til bedre velfærd for alle.

Erhvervslivet i Randers kommune savner politisk opmærksomhed, mener de… det skal virksomhederne selvfølgelig have. I en dugfrisk DI 2025 rapport om Lokal Erhvervsvenlighed er der plads til forbedringer for Randers kommune, læses der.  Randers byråd må tage fat på de lokale virksomheders opråb, som fremgår i DIs dugfriske rapport… kommunen må forbedre erhvervsservicen på de områder erhvervslivet kritiserer.

Erhvervslivet er utilfredse med at enkelte af vores erhvervsområder i Randers by ikke betjenes med kollektiv trafik – det må kunne løses på den korte bane, tænker Radikale Venstre.

Det er tydeligt, at skal de i alt ti udfordringer der listes i Hvidbogen overvindes, så er erhvervslivet hovednøglen, men der er også andre nøgler vi må have i brug… men disse er uden for dette læserbrevs vinkel.

Kommentarer