Artiklen er sponsoreret.

Påskebordet er for mange forbundet med forventninger. Ikke fordi det skal være nytænkende eller fornemt, men fordi visse retter ganske enkelt hører sig til. Samtidig er der flere, som i de senere år har fået lyst til at justere lidt på menuen, så bordet både rummer det velkendte og noget, der føles mere nutidigt. I 2026 ser den tendens ikke ud til at forsvinde.

Når påskebordet planlægges, giver det mening at tage udgangspunkt i traditionerne og derefter bygge videre derfra. På den måde føler gæsterne sig hjemme ved bordet, samtidig med at der er plads til nye indslag.

Retter, der næsten altid er med til en påskefrokost 

Der findes en række klassikere, som de fleste forbinder med påskefrokost. Sild i forskellige varianter står ofte øverst på listen. Marinerede sild, karrysild og kryddersild går igen år efter år og bliver sjældent stående urørt. Hertil serveres som regel kogte æg, løg, kapers og karrysalat.

Fiskefileter er også fast inventar på mange borde. De serveres ofte lune med remoulade og citron, men kolde udgaver finder også vej til fadene. Leverpostej, gerne lun, med bacon og svampe er ligeledes noget, som mange forventer at se. Hertil kommer pålæg som rullepølse, spegepølse og evt. lam, som især er blevet mere udbredt de seneste år.

Ost afslutter ofte den salte del af bordet, gerne ledsaget af druer, nødder eller lidt sødt tilbehør.

Nye retter, flere overvejer i 2026

Selvom klassikerne fylder meget, er der også plads til fornyelse. I 2026 ser flere ud til at kigge mod lettere retter og grønnere indslag. Små tærter med grøntsager, salater med friske urter og lune grøntsagsretter bliver oftere en del af påskebordet.

Fisk serveres ikke længere kun som sild og fileter. Laks i ovn, laksetatar eller røget fisk i nye former giver variation uden at bryde helt med traditionerne. Flere vælger også at servere mindre portionsanretninger, så gæsterne kan smage mere uden at blive mætte for hurtigt.

Sådan beregnes mængden af mad til påskefrokosten 

Et af de mest almindelige spørgsmål er, hvor meget der skal laves. Påskebordet består ofte af mange retter, og derfor behøver mængden pr. ret ikke være stor. En tommelfingerregel er, at hver gæst spiser mindre af hver enkelt ret, men flere forskellige ting i løbet af frokosten.

Som udgangspunkt kan man regne med cirka 400–600 gram mad pr. person, når der serveres mange kolde og lune retter. Fisk og sild fylder ofte mest i starten, mens pålæg og ost spises senere. Brød, smør og fedt bør ikke undervurderes, da det hurtigt forsvinder fra bordet.

Overvej at få maden leveret udefra 

Flere vælger i dag catering til påskefrokost, fordi det gør det lettere at ramme de rette mængder. Når menuen er sammensat på forhånd, er der styr på både variation og portioner, uden at værten skal stå med ansvaret for indkøb og madlavning.

Det giver også mulighed for at præsentere et bredere udvalg, end mange kan nå at lave selv. Samtidig kan fokus ligge på borddækning og det praktiske omkring dagen.

Drikkevarer, der passer til bordet

Påskebordet ledsages ofte af øl og snaps, men flere vælger også at tilbyde vin, sodavand og alkoholfri alternativer. Det gør det nemmere for alle at deltage på deres egne vilkår. Vand bør altid stå klar, især når maden er salt.

Lokale muligheder for catering i Randers

Lokalt vælger mange mad ud af huset i Randers, når påskebordet skal dækkes. Det giver fleksibilitet i forhold til sted og antal gæster, samtidig med at kvaliteten er på plads. Når maden leveres klar, undgår man stress på selve dagen og kan i stedet koncentrere sig om at skabe et indbydende bord.