Onsdag den 29. august markerede De samvirkende Soldaterforeninger for Randers og Omegn og Randers Marineforening 75-årsdagen for samarbejdspolitikkens sammenbrud med fokus på begivenhederne i Søværnet, hvor en stor del af den danske flåde blev sænket.

Randers Politiorkester indledte højtideligheden, hvorefter formand for Randers Marineforening Lars Gjættermann bød velkommen.

Begivenheden fandt sted ved Mindeankeret på Honnørkajen på havnen i Randers. Her var samtlige soldaterforeninger og marinehjemmeværnet repræsenteret med flag- og faneborg.

vores demokrati er stærkt og rodfæstet

Hovedtaler, borgmester Torben Hansen mindede om, at Mindeankeret på havnen også skal minde om den gruppe, der havde de største tab under krigen, nemlig danske søfolk i allieret tjeneste. Mere end 1000 omkom i det kolde grå hav ved udførelsen af deres job og deres gerning, som var at sejle forsyninger til civile og allierede militære mål.

– Ankeret her skal også minde os om flådens indsats og snarrådighed den 29. august 1943, og på dagen i dag er det også 50 året for mindeankerets indvielse her i Randers, sagde Torben Hansen.

– For mange var der lang vej, og mange oplevede det ikke, da henrettelserne modstandsfolk tog til, i takt med at den tyske desperation bredte sig. Henrettelser som også har sat sit præg på Randers og Randersområdet, bemærkede borgmesteren.

– På denne dag skal vi ikke blive selvgode og indadvendte. Vi skal huske at mindes alle dem der gav liv og førlighed for vores frihed. Det gælder både danskere, men også alle de unge mænd fra de allierede lande, som kastede sig ud i en krig for et land, som en lille plet på landkortet, og som de ikke en gang kendte, fremhævede Torben Hansen.

– 29. august og 5. maj viste at vores demokrati er stærkt og rodfæstet. Det skal være mit håb og min urokkelige tro, at det vil det altid være, uanset hvilke storme der end kommer til os de kommende årtier, konstaterede borgmester Torben Hansen.

Takkede Gud for de mange krigssejlere

Pastor Christen Væver holdt derefter en kort andagt.

Han fortalte, at han ofte havde bedt bønner, hvor han takkede Gud for de mange krigssejlere, som risikerede deres dyrebare liv for, at vi kunne vinde krigen og freden.

– Jeg takkede Gud for, at der fandtes mennesker til søs dengang, som ville handle med en patriotisme og en hengivenhed i et fællesskab af viljer og evner, så de allierede kunne sejre over ondskaben. Uden den heroiske indsat af krigssejlerne fra U.S.A. og England – fra Norge og Danmark og andre lande – havde de allierede ikke sejret, sagde Christen Væver.

– Kære Gud, hjælp os til at vise medfølelse for de krigssejlere, som stadigvæk lever. Hjælp os til at huske og hjælpe de familier, som mistede en ægtefælle, en far eller en søn, som var krigssejler. Giv os historisk indsigt og mod til at ære det, som krigssejlerne betød for Danmarks fremtid. Giv os klogskab og indsigt til, at vi kan magte udfordringer og store vanskeligheder uden at skulle ud i krigens rædsler. Derom beder vi, sluttede pastor Christen Væver sin andagt.

Efter andagten blev der nedlagt kranse ved Mindeankeret.

Baggrunden for 29. august 1943

Den 29. august 1943 sagde den danske regering endelig nej til at føje den tyske besættelsesmagt.

Det stigende pres mod samarbejdspolitikken, hvor tyskerne tvang regeringen til flere og flere upopulære tiltag, kulminerede i august 1943. Den danske modstandsbevægelse udførte i løbet af sommeren en række sabotageaktioner. Tyske modforanstaltninger førte til landsdækkende strejkebevægelser. Efter direkte ordre fra Hitler stillede besættelsesmagten krav til regeringen om at gribe hårdt ind overfor urolighederne, erklære undtagelsestilstand og indføre dødsstraf for sabotage. Disse krav kunne den danske regering ikke gå ind på, og den valgte derfor at træde tilbage, hvorefter besættelsesmagten overtog den fulde ledelse af landet.

Da de tyske besættelsestropper ved 4-tiden om morgenen 29. august 1943 rykkede ind på Holmen, blev der givet signal til at iværksætte den planlagte sænkning af flådens skibe.

Det lykkedes at sænke 32 skibe, men 1 bevogtningsfartøj, 3 minestrygere og 9 kuttere nåede i sikkerhed i svensk farvand. Den danske indsats gav genlyd ud over den frie verden og var med til afgørende at forbedre Danmarks image blandt de allierede.