Selvom vi skriver 2021 er mange stadig interesserede i de dramatiske historier om 2. verdenskrig for 80 år siden. Det mærker de tydeligt på Museum Østjylland, hvor foredrag, omvisninger og udstillinger om besættelsen er populære.

Nu kan museet derfor igen invitere til en guidet tur om sprængningen af Langåbroen, som var en af de største og vigtigste sabotageaktioner, den danske modstandsbevægelse lavede under krigen. Men aktionen var faktisk lige ved at gå galt.

Hør fortællingen om en højdramatisk begivenhed i det østjyske, når Museum Østjylland igen dykker ned i besættelseshistorien.

Sprængningerne af Langåbroerne gav – både bogstaveligt og i overført betydning – genlyd i ind- og udland. Sabotageaktionen var en stor succes for modstandsbevægelsen. De seks involverede modstandsfolk kom imidlertid til at betale en meget høj pris for deres mod og handlekraft. Foto: Randers Stadsarkiv.

En serie af høje brag vækkede indbyggerne i Langå natten til den 18. november 1943.

Det var modstandsbevægelsen, som sprængte jernbanebroerne over Gudenåen i luften!

På denne guidede tur om en skelsættende begivenhed i det østjyske, fortæller museumsinspektør Frede Jensen om en af krigens voldsomme hændelser ved resterne af de sprængte broer ved Langå.

”Når vi i dag tænker på modstandskampen, så tænker de fleste nok på jernbanesabotage. Det er nok for en stor del på grund af netop sprængningerne af broerne i Langå, ” siger museumsinspektør Frede Jensen.

Sabotage førte til døden

Ordren om at sprænge Langåbroerne i 1943 kom fra London. Målet var at lamme den vigtige togtrafik netop på dette knudepunkt. Aktionen forløb ikke uden problemer, men det lykkedes de seks modstandsmænd at få aktiveret sprængstoffet, missionen var en succes, og de for besættelsesmagten så essentielle broer styrtede i grus. Togtrafikken på strækningen var herefter afbrudt i hele 12 døgn.

”Sprængningerne var en kæmpe sejr for modstandsbevægelsen. Men de seks unge mænd, der deltog, kom til at betale dyrt for deres mod: Flere af dem blev efterfølgende henrettet af tyskerne, ” fortæller Frede Jensen.

Fra drengestreger til dødelig alvor

Modstandskampen var først for alvor kommet i gang, efter at modstandsgruppen i Hvidsten i foråret 1943 var begyndt at modtage nedkastede våben og sprængstoffer fra England. Våbnene og sprængstofferne blev delt ud til modstandsgrupper i Østjylland og resten af landet.

Indtil da havde modstandsbevægelses aktioner nærmest mere haft karakter af grove drengestreger som ildspåsættelser og lignende.

Aktionen i Langå var en af modstandsbevægelsens største enkeltaktioner, som for alvor bød besættelsesmagten trods. Nyheden om den vellykkede aktion gav genlyd også udenfor landets grænser. Fra det officielle England lød det kort efter, at sabotagen var afgørende for, at Danmark kunne anses som allieret.

Langå et gammelt knudepunkt

Langå har faktisk været et trafikalt knudepunkt i Danmark, siden den første bro blev lagt over Gudenåen i 1862.

”Derfor er besættelsens sprængninger faktisk ikke den eneste gang, at broerne ved Langå er blevet sprunget i luften, ” fortæller Frede Jensen, der lover også at fortælle om den historie på gåturen i det forhåbentlig dejlige efterårsvejr.

”På grund af corona-restriktioner havde vi kun ni pladser på turen sidste gang. Men denne gang kan vi heldigvis invitere nogle flere med på turen! ”

Fakta

• Der er entré.
• Byvandring: Sprængningen af jernbanebroen ved Langå, lørdag den 9. oktober 2021 kl. 10.30 – 12.
• Mødested: Parkeringspladsen uden for Langå Station, Bredgade 55, 8870 Langå.
• Billet 50 kr. Købes på museumoj.dk under ”Kalender”.