Museum Østjylland vogter over en stor og uvurderlig samling historiske genstande, som kan være sarte og skrøbelige. Men hvad gjorde museumsfolkene for at bevare unikke fund som moselig og jernsværd for 150 år siden, hvor museet blev grundlagt? Og hvad gør man i dag? Det kan museets konservatorer en spændende historie om, når de torsdag den 25. august viser rundt i museets udstillinger og fortæller om konservering gennem 150 år. Det er gratis at deltage.

Siden Museum Østjylland blev grundlagt for 150 år siden, er der sket en voldsom udvikling og forbedring af de metoder, som museet bruger til at konservere og passe på de historiske genstande. Enkelte genstande har museet faktisk passet omhyggeligt på helt fra begyndelsen. 

– I 1872 da museet åbnede, var konserveringsfaget stadig på et meget håndværkspræget stadie. Dengang var det almindeligt, at museerne hyrede dygtige håndværkere til at istandsætte de genstande, som museet havde indsamlet. Det kunne være snedkere, gørtlere, malere og syersker. Derefter har faget langsomt udviklet sig til at handle meget om kemi, og de kemiske og fysiske processer, der sættes i gang af klimaet, som genstandene er i, fortæller konservator Anne R. Nielsen.

Fund blev til støv

Konservatorerne Anne R. Nielsen og Carsten Korthauer på Museum Østjylland har arbejdet med konservering i over 20 år, og de mener begge, at de er blevet klogere på faget gennem årene.

– Der har været en opbygning af erfaring gennem de sidste to hundrede år. Lige siden Oldnordisk Museum åbnede i København i 1819, er de folk, der har haft med genstande at gøre, blevet dygtigere og dygtigere. Man lærer jo også af sine fejl – og dem var der mange af i begyndelsen, smiler Carsten Korthauer.

– Faktisk var der en stor gruppe arkæologiske genstande, museumsfolkene i starten ikke kunne redde, fordi de tørrede ud under udgravningerne og nærmest blev til støv, beretter han.

Heldigvis har konserveringsfaget været i rivende udvikling gennem 1900-tallet, hvor nye materialer og konserveringsmetoder er blomstret frem. Den udvikling er stadig i gang – dog i et mere roligt tempo, lyder det. 

En kunst at bevare fund

En af Museum Østjyllands stiftere, arkitekt Uldall, kaldte sig selv Conservateur (ordet ”konservator” kommer fra det latinske ”conservare”, som betyder ”at bevare”). Han har muligvis arbejdet med både museets moselig fra Auning og med nogle af de fine jernsværd, der blev fundet i 1800-tallet. Arkitekt Uldall havde i hvert fald ansvaret for at skrive nye museumsgenstande ind i museets register over genstande. Men hvad der derefter skulle ske for at bevare de vanskelige fund for eftertiden, var dengang en udfordrende opgave. Når museets konservatorer Carsten Korthauer og Anne R. Nielsen viser rundt i udstillingen, fortæller de om nogle af de genstande, som det virkelig var problematisk at bevare. Man kan således glæde sig til at høre om vikingesværdet, der ædes af rust, om moseliget, der skrumpede og andre gode historier.