Når Epinions undersøgelser viser, at kun 25 procent (landets laveste) af de adspurgte har tillid til kommunalpolitikerne i Randers kommune (på landsplan 44 procent) og over halvdelen af randrusianerne er i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds, så er der noget ravruskende galt. 

Randers er i toppen med partihopper, som jeg tidligere været inde på, og har

sågar en byrådskandidat med Danmarks rekord i partiskifte. Det skaber naturligvis utroværdighed og øger politikerlede.

Dog er der jævnfør undersøgelsen et fast fundament fra meningsmålingen, der peger på Socialdemokratiet (mellem 23 – 31,6 procent) og Venstre (mellem 13,8 – 21,2 procent) og ny tredje plads til SF (mellem 9 – 15,4 procent).  

Forståeligt er mange vælgere dog i tvivl om, hvorvidt de kan stole på, at en stemme på en person fra et parti/liste er gældende i hele byrådsperioden. Kort tid efter sidste valg skiftede et valgt byrådsmedlem fra de konservative (hvortil pågældende var skiftet til, fordi der var højere til loftet i det parti). Nu er der slet ingen loft, idet konservative ikke er repræsenteret i det nuværende byråd. 

Politikernes hidtidige adfærd i og uden for byrådssalen minder om en intern kamp, herunder politianmeldelser indbyrdes, der er en katastrofe for både borgere og erhvervsvirksomheder. En af foregangsmændene her er/var Bjarne Overmark (BL), men er hans efterfølger Kasper Fuhr Christensen (VL) bedre (i øvrigt også tidligere partihopper). Han starter i hvert fald ud med valgplakater med teksten: ”Nej tak til huslejestigninger”, men stemte sidste år for huslejestigninger på mere end 25 procent i en boligforening med virkning fremadrettet. Er det ikke falsk ”markedsføring”, og kan det have noget med hans tilknytning, som advokat, i forhold til Randers Lejerforening at gøre?

Mange nye partier og lister med mange nye kandidatnavne kan være en fordel, men når en kandidat for Danmarksdemokraterne efter at være kommet på valglisten springer fra begrundet med for megen central indblanding, så giver det også stof til eftertanke. Kan man forstille sig, at den markante ”markedsføring” fra det parti med protester, Fake News og forargelsespolitik, herunder splittelse land/by, også vil få lokal betydning.  

Forståelig at snakken mand og mand imellem går på, hvor svært det er denne gang at stemme.