Det var en historisk begivenhed, da 27-årige Trine Daugaard Jepsen søndag 7. juli både blev ordineret til præstegerningen og samtidig indsat som sognepræst ved en højtidelighed i en stuvende fuld Asferg kirke.

Der blev skrevet historie i Asferg 7. juli, hvor landsbyens kirke helt usædvanligt dannede ramme om ordination af en ny præst – en begivenhed, der normalt finder sted i en domkirke.

Årsagen var, at menighedsrådet, som i september sidste år tog afsked med sognepræst Hans Erik Apelgren, der gik på pension, ønskede stedfortræderen, den nyligt ansatte og netop færdiguddannede cand.theol, Trine Daugaard Jepsen, indsat hurtigst muligt; og det kan ikke ske før hun var blevet ordineret til præstegerningen.

Der var først tid i Aarhus Domkirke til september, og derfor blev det besluttet at afholde ordination og indsættelse af den nye sognepræst ved en samlet højtidelighed i Asferg kirke 7. juli.

Et arrangement den nye sognepræst, som med sine 27 år er blandt landets yngste, var glad for.

– Jeg synes, det var en fin løsning, der var noget særligt over det. Man gjorde det jo i gamle dage, ordinerede i det sogn, man var kaldet til, og det giver en enorm lokal forankring. Hvor man måske godt kan være lidt lille i Domkirken, så emmede Asferg kirke af nærvær og varme, og den lokale opbakning var så tydelig. Det var så stærkt at mærke, fortæller hun om oplevelsen.

Et særsyn i Asferg søndag den 7. juli: Trine Daugaard Jepsen (tv) på vej til landsbykirken, anført af biskop Henrik WIgh-Poulsen, som forestod ordinationen. Ved ordinationsgudstjenesten blev Trine Daugaard Jepsen ligeledes indsat af provst Ingelise Strandgaard, inden den nye sognepræst kunne bestige prædikestolen og tale til den menighed, der har valgt hende til at være deres sognepræst. Foto: Peter Ulvsgaard

Ikke i tvivl

Naturen og landlige omgivelser har altid betydet meget for den nye sognepræst, som har en særlig tilknytning til Silkeborg, hvor hun i teenageårene boede med sin mor i et skovområde syd for byen.

Senere flyttede hun til Aarhus for at studere teologi, og det var noget af en omvæltning fra skoven.

– Men det føltes naturligt – der var mine studiekammerater, og jeg var klar til at komme ind til byen, tror jeg. Og det gjorde alting lidt nemmere.

Hvor mange unge i dag er i tvivl om, hvad retning, de skal vælge, så var Trine Daugaard Jepsen som 19-årig ikke et øjeblik i tvivl om retningen efter gymnasiet: Hun ville læse teologi.

– Jeg var meget optaget af filosofi, sprog og litteratur, tro og eksistens – alle de humanistiske ting, og jeg overvejede, om jeg skulle læse filosofi eller sprog. På en eller anden måde virkede det, som om teologien kunne forene det hele. Det er det, teologien kan, og derfor blev det mit valg, fortæller hun.

I første omgang havde Trine Daugaard Jepsen dog ikke præstegerningen i tankerne.

– Det var ikke lige med det samme, jeg tænkte: yes, det er da bare det her, jeg skal. Og det var også først sent i forløbet, jeg besluttede, at jeg ville være præst, men det har nok alligevel altid ligget lidt i kortene, ræsonnerer hun.

Afklaringen kom under pastoral-seminaret, som er et 4 måneders obligatorisk forløb, teologistuderende kan gennemgå efter kandidatgraden. Her lærer de alt det praktiske, der også føl

ger med præstegerningen, eksempelvis dåb, konfirmation, vielser, bisættelse med mere.

– Jeg tog Pastoralseminariet, fordi jeg tænkte, at jeg kan ligeså godt tage det med fra start, men efter noget tid var jeg slet ikke i tvivl længere.

I sin studietid arbejdede den nye sognepræst hos Kirkens Korshær i Aarhus.

– Jeg startede som frivillig nattevagt i varmestuen, som er et døgnåbent sted midt i Aarhus, hvor hjemløse, ensomme og andre med behov bliver tilbudt mad, bad og en seng at sove i.

Der kommer enormt mange mennesker, som er udsatte og har det rigtigt svært, fortæller hun om jobbet, der også har været med til at modne tanken om præstegerningen.

– Jeg har altid været nysgerrig på og interesseret i mennesker, og hvad der gør os til dem, vi er. I varmestuen blev jeg bekræftet i, at der altid en grund til, at man er, som man er. Det er ikke altid noget, man vælger. Det styrkede mig i mit valg, fortæller hun.

Senere kom Trine Daugaard Jepsen i fire måneders praktik under Morten Aagaard, der var tilknyttet som korshærspræst til værestedet. Efterfølgende blev hun fuldtidsansat i en periode, indtil hun besluttede sig for at forfølge ønsket om at blive præst.

– Jeg ville ikke ville søge hvad som helst, og jeg havde med det samme en god fornemmelse af stedet her allerede, da jeg så opslaget, fortæller Trine Daugaard Jepsen.

Hun søgte stillingen, og efter den obligatoriske prøveprædiken og samtale fik hun beskeden om, at jobbet var hendes.

Sognepræst Trine Daugaard Jepsen (27) og Jacob Brodersen (32) er glade for deres nye hjem i den nyrestaurerede præstegård i Asferg. Parret er forlovede, men der er endnu ikke sat en dato for bryllup. Lige nu skal de lige komme på plads og vænne sig til de nye omgivelser. Foto: Gitte Hagsholm

Et nyt liv på landet

Siden er det gået stærkt, for den unge præst og hendes forlovede, Jens-Jacob Brodersen. Parret har på kort tid måttet indstille sig på en helt ny tilværelse – fra bylivet i Aarhus til en ganske anden  tilværelse langt ude på landet.

– For mig har det altid været planen at vende tilbage til landet med naturen lige uden for døren, siger Trine Daugaard Jepsen.

For Jacob Brodersen, som har arbejdet i flere år som tjener og leder indenfor restaurationsbranchen bliver omvæltningen måske mere mærkbar, men parret er enige om, at livet på landet er mere tillokkende.

– Også selvom vi faktisk mødte hinanden på en restaurant, hvor Jacob arbejdede, og jeg havde taget job som opvasker for at få sparet nogle penge op, griner den nybagte præst.

Mens hun kaster sig over sin nye gerning, kaster hendes forlovede sig over et to års studier på HF.

– Vi får en ny ro ind i vores tilværelse, det glæder jeg mig til. Og så glæder jeg mig til at være præst, siger hun og uddyber:

– Jeg gerne være synlig og tilgængelig præst, og så vil jeg gerne være sådan en, man har tillid til. Og jeg vil gerne være præst for alle i sognene.

Jeg er ikke vokset op med nogen bestemt kirkelig retning, jeg vil gerne være  åben og rummelig.

Sognepræst Trine Daugaard Jepsen med et stort smil kort efter ordination og indsættelse i Asferg kirke. Efter de kirkelige handlinger, der varede omkring to timer, var der sammenkomst i Asferg forsamlingshus, hvor begivenhederne og den nye sognepræst blev yderligere fejret med god mad, forfriskninger og flere taler. Foto: Peter Ulvsgaard

15 præster deltog i ordinations- og indsættelsesgudstjenesten i Asferg kirke søndag den 7. juli. Foto Peter Ulvsgaard