Henrik Leth: Rent drikkevand er vores fælles ressource
Debatindlæg af Henrik Leth, byrådskandidat for Socialdemokratiet i Randers
Et koldt glas vand direkte fra hanen er noget, vi ikke opfatter som en luksus, men en tur til udlandet gør det tydeligt for enhver, hvor heldige vi er. Og det kan meget vel være et spørgsmål om tid, før den luksus er en saga blot. Det danske grundvand er nemlig under hårdt pres af pesticider.
Senest lukkes der vandboringer, også i Randers.
Flere boringer forventes at følge efter fund af ‘glemt’ pesticid, og mange flere er på vej, vurderer bekymret vandbranche.
Vores drikkevand er truet, og der skal forebygges hvis vi ikke skal leve i en fremtid, hvor drikkevand er lig med vand på flaske.
Vi skal ikke leve med, at der findes pesticider i hver fjerde aktive drikkevandsboring.
Det rene drikkevand er danskernes fælles ressource.
Vigtigt er, at der passes godt på grundvandet, således alle fortsat kan nyde det friske, rene drikkevand. Dette gælder både for nutiden og kommende generationer.
Beskyttelsen af drikkevandet må have vores allerstørste prioritet.
Der er brug for øjeblikkelig handling. Derfor skal kommunale jorder, herunder bortforpagtede arealer, dyrkes og behandles efter bæredygtige økologiske retningslinjer. Det er godt for drikkevand og naturen.
Kommentarer