Harridslev

Harridslev har fået hjertestarter

Se billedserie Dagli'Brugsen i Harridslev er blevet et mere sikkert sted at købe ind, efter at de har fået en hjertestarter

Harridslev er blevet lidt mere sikker. Dagli’Brugsen har nemlig fået en hjertestarter. Den hænger på muren ud mod parkeringspladsen. Den har Dagli’Brugsen og Erhvervsklubben “Harridslevs Venner” investeret i sammen et tilhørende skab.

Hvis hjertestarteren skal bruges, skal skabet åbnes med et fingeraftryk. Samtidig bliver der taget et billede af den person, der åbner skabet.

”Vi er de første i Danmark, der har fået opsat dette avancerede skab, som er overvåget af en kontrolcentral døgnet og året rundt,” fortæller uddeler Søren Habekost til netavisen RANDERSiDAG.dk.

”Vi vil senere invitere byens borgere og andre interesserede til en introduktion af skabet og en meget kort demonstration af, hvordan man giver hjertemassage,” oplyser Søren Habekost.

Der findes allerede en indendørs hjertestarter i Dagli’Brugsen, men den kan ikke bruges udenfor åbningstiden. Det vil den nye, udendørs hjertestarter lave om på.

 

Kommentarer